Onsdag den 5. marts stemmer det britiske underhus om et forslag fra det konservative parti om at sætte Lissabon-forfatningen til folkeafstemning.
Men regeringspartiet Labour er imod en folkeafstemning.
Dermed er regeringspartiet på kollisionskurs med et stort flertal blandt vælgerne. Ved en prøveafstemning har 88 procent stemt for, at den fremlagte EU-forfatning skal til folkeafstemning og 89 procent, har tilkendegivet, at hvis de får en folkeafstemning, så stemmer de nej.
Det er kampagnen ’Jeg ønsker en folkeafstemning’ (www.iwantareferendum.com) der har ladet en folkeafstemning gennemføre i ti valgkredse i Storbritannien. For at sikre troværdighed har det uafhængige firma Electoral Reform Service stået for folkeafstemningen.
I de ti kredse afgav 152.520 personer deres stemme. 133.251 stemte for en folkeafstemning.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96