56 kurdiske borgmestre i Tyrkiet er anklaget for at støtte det forbudte kurdiske parti PKK. Statens retssag mod dem skulle afgøres i går ved domstolen i byen Diyarbakir. Men sagen blev nok engang udsat, beretter Serdal Benli, som var taget til Diyarbakir for at overvære retssagen.
– Sagen er udsat til 15. april, men ikke nok med det. Myndighederne har også ændret anklagen, fortæller Serdal Benli.
Indtil i går var borgmestrene anklaget for landsskadelig virksomhed, som kan give op til 15 års fængsel. Men anklagemyndigheden har nu ændret anklagen, så borgmestrene højst risikerer to års fængsel for at have ytret støtte for en ’kriminel organisation’.
Borgmestrenes angivelige forbrydelse består i, at de har skrevet under på en appel til Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen om ikke at bøje sig for presset fra Ankara og fratage den kurdisk-sprogede satellitstation ROJ-tv sin danske sendetilladelse.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96