Solskin og stormøde over Nørrebro

Af Freddy Hagen

Kvinder og mænd blev adskildt fra de kom til de gik ved Hizb ut-Tahrirs stormøde i Korsgadehallen, søndag den 30. marts 2008. Foto: Freddy Hagen.

En forårsdag i København
Solen skinner, og det er Københavns første egentlige forårsdag. Det er søndag, og foran Korsgadehallen på Nørrebro i København står organisatorer fra den politiske organisation Hizb ut-Tahrir og tager imod de tilstrømmende gæster. Da mødet går igang er omkring 700 personer dukket op.

Det er godt organiseret. Mange kommer i biler, der holder ind og sætter nogle af, hvorefter de kører videre. Nobelt klædte partimedlemmer kommunikerer med headsæt, imens kvinder og mænd dirigeres adskildt ind i hallen, der ligeledes er delt op. Både partiets repræsentanter samt de folk, som ankommer til mødet, er klædt på, som om det er fredagsbønnen, de skal til. Folk hilser hjerteligt på hinanden, og pressen får også frie tøjler og venlige nik.

Anledningen til mødet er publiseringen af den hollandske højrefløjspolitiker Geert Wilders islamkritiske film, Fitna.

Enhedslisten i moddemo
En gruppering på omkring fyrre personer står overfor hallen og demonstrerer. Det er Enhedslisten, der én dag i forvejen indkaldte til moddemonstration imod Hizb ut-Tahrirs antidemokratiske ideologi samt undertrykkelse af kvinder. De har taget partiflagene med og står og besvarer spørgsmål til pressen. Politiet står i behørig afstand, og der forsøges ingen form for kommunikation imellem Hizb ut-Tahrir og Enhedslisten.

Inde i hallen er det hængt store bannere op med arabiske citater i sort og hvidt. Ved indgangen er der stillet borde op med tilbud på bøger om partiet og islamisk tro. Midtfor er et panel, bestående af partiets ledere samt en storskærm, så alle i salen kan følge med i dagens taler og små film.

Hizb ut-Tahrir demonstrationen den 15. februar 2008
Hizb ut-Tahrir kom for alvor i mediernes lys, da de den 15. februar 2008 gik igennem Nørrebro i protest imod genoptrykningen af Muhammedtegningerne.

Hizb ut-Tahrir demonstrerer imod Muhammed-tegningerne den 15. februar 2008 på Nørrebro. Foto: Freddy Hagen.

Omkring tusind mennesker deltog i demonstrationen, der var stramt organiseret og selvfølgelig med kvinder og mænd i hver sin gruppering. Under demonstrationen blev der råbt slagord, såsom »Ytringsfriheden er en pest.«

Omkring en uge efter den afholdte demonstration, gik SF´s partileder Villy Søvndal i pressen og bad Hizb ut-Tahrir om at skride ad h-til.

Det vakte så meget bestyrtelse og forundring, at Weekendavisen valgte at bringe en ledende artikel omhandende en decideret ny politisk kurs på venstrefløjen. Pia Kjærsgaard hilste »nybruddet« velkomment, men advarede samtidig Villy Søvndal, som nu havde bevæget sig ud på et felt, hvor Ny Alliance og Det Radikale Venstre også havde bevæget sig ud - og lidt et svigende nederlag.

Enhedslistens Johanne Smidth Nielsen forsvarede sit parti på sin Politiken-blog, imod Villy Søvndals kritik af venstrefløjen for ikke at tage kraftigt nok afstand fra ekstremistiske grupperinger i indvandrermiljøer. Hun omtalte Villys nye kurs som spin, der i høj grad beroede på en bevidst fordrejning af sandheden om venstrefløjens stillingstagen til antidemokratiske bevægelser i indvandrermiljøer, blandt andet ved ikke at omtale, at Enhedslisten tidligere har demonstreret imod Hizb ut-Tahrir.

Asmaa Abdol-Hamid fra Enhedslisten, der pt. holder pause fra partiarbejdet, skriver anklagende om Villy Søvndals kritik, som hun mener er identisk med den diskurs højrefløjspartierne har praktiseret imod indvandrere igennem flere årtier.

Enhedslisten samlede moddemonstranter til Hizb ut-Tahrir på Den røde Plads lige over for Korsgade hallen. Foto: Freddy Hagen.

Mytologi og sammensværgelse
Hizb ut-Tahrir er en verdensomspændende organisation, hvis erklæret mål er etableringen af en islamisk stat (Umma), styret af en kalif og regeret efter Sharia-lovene.

Partiet blev stiftet i 1953 af Taqiuddin al-Nabhani fra Jerusalem. I dag er partiets centrale hovedstyre placeret i Jordan. Det anslås, at der samlet er omkring en million tilhængere af partiet. Partiet er forbudt i flere lande, heriblandt Tyskland, fordi det her spredte antisemitisk propaganda.

Partiet opfordrer dets medlemmer til at boykotte forketingsvalgene, fordi der ikke er noget parti, som kan varetage muslimske interesser. Hizb ut-Tahrir anerkender ikke staten Israel, og det er imod Amerikas og andre vestlige landes indblanding i arabiske og centralasiatiske staters indenrigspolitik.

Hizb ut-Tahrirs medlemmer anser sig selv som statsløse og anerkender ingen islamisk stat i dag. De mener, at den islamiske stat gik under i et svagt øjeblik, da korstogene i middelalderen drev igennem den mellemøstlige verden.

Organisationen arbejder for at vende tilbage til den islamiske stats oprindelige udgangspunkt, før forfaldet og den vestlige kulturs indblanding. Samtidig mener organisationen, at den vestlige verdens krig imod islamisk kultur og identitet er systematisk og allestedsnærværende.

Derfor er Hizb ut-Tahrir imod et koncensusbaseret samarbejde med repræsentanter fra den vestlige kultur. Partiet er offensivt imod enhver form for angreb imod muslimsk kultur og religion, og dets repræsentanter mener ikke, at der foreligger nogen mulighed for af bringe konfrontationen til ophør.

Korsgadehallen smykket med Koran-citater før hallen fyldes op med mennesker. Foto: Freddy Hagen.

»Dem-og-os«-retorik
Hizb ut-Tahrirs ideologi er i høj grad præget af »dem-og-os«-retorik. Under mødet i Korsgadehallen, spurgte en af partiets talere:

- Er der stadigvæk muslimer, som vil acceptere at se passivt på som tilskuere, mens kampene har nået sit hedeste højdepunkt? Er der stadigvæk muslimer, som har svært ved at se, hvilken lejr de står i? Er der stadigvæk muslimer, som forsøger at forene to totalt og evigt modstridende parter og lejre, nemlig sandheden og falskheden, islam og Vesten? Ligeledes melder spørgsmålene sig, om hvad vores modtræk som muslimer skal være, og hvad islam kræver af os. Er det ikke på tide at vi tager part i den kamp?

Partiet ønsker at deres muslimske brødre og søstre verden over skal deltage i kampen imod den vestlige kultur, men hvorledes denne kamp skal udformes, det var der ikke noget svar på til mødet.

Heller ikke partiets hjemmeside kan gøre en klogere på det spørgsmål. Ligesom mange andre fundamentalistisk-religiøse bevægelser handler det først og fremmest om at få tilhængerne til at tage deres egen religion mere seriøst.

Hizb ut-Tahrir har den holdning, at intet i Koranen er forkert eller selvmodsigende. Som Åbenbaringens bog står den over den menneskelige skaberevne, og kan derfor ikke betvivles.

Hvorledes man så fortolker denne bog korrekt, det fik man heller ikke svar på til mødet.

Proportioner og intention
De danske reaktioner imod Hizb ut-Tahrir er ikke enestående. Den tidligere leder fra partiets engelske afdeling, Maajid Nawaz, advarer i dag imod den tiltrækning, som partiet har på frustrerede unge muslimer.

Hans egen tvivl om Hizb ut-Tahrirs politik blev første gang vakt under et femårigt fængselsophold i Cairo i perioden 2001-2006, omend det først var i 2007, at han offentligt lagde afstand til partiet.

Han anklager i dag partiet for at føre sine medlemmer bag lyset, ved offentligt at erklære sig imod terror, samtidig med, at den separatistiske ideologi fostrer had og tilhængere af terror.

Maajid Nawaz arbejdede som hverver for partiet, hvilket blandt andet bragte ham på mission i Parkistan og Danmark. Efter hans eget udsagn var missionen i Pakistan i 1999 foranlediget af det faktum, at landet et år forinden havde foretaget atomprøvesprængninger.

Ifølge Nawaz, handlede det om at infiltrere landet, og dermed også militæret, for senere at overtage magten og dermed blive indehaver af atomvåben.

Ifølge Berlingske Tidende, der har interviewet Maajid Nawaz, foregik hvervningen af pakistansk-danske muslimer i Danmark i »kulturhuse, i private hjem og på shawarma-barer« (Berlingske Tidendes elektroniske avis, søndag den 28. oktober 2007).

Religion og politik
De besøgende til stormødet i Korsgadehallen sidder og lytter til talerne og ser computeranimerede småfilm, der mest af alt minder om de foldere, som Jehovas Vidner deler ud på gader og stræder. Det er grafik med den hellige bog, som åbner sine sider af sig selv, og det er smukke solopgange, med velklingende recitationer.

Filmen er delt op i disse citater og citater om den fordærvede vestlige kultur. Hver gang sektionen omhandler den vestlige kultur, så følges grafikken af en motorsavslignende lyd.

Er der nogen forskel på de mange religiøse citater, som alle talerne er fyldte med, og så de politiske manifestationer, som er flettet ind i disse citater? Hver gang en taler er gået igang med en recitation af Koranen, så responderer de fremmødte med et højtlydende: »Allahu Akhbar«.

Det foranlediger mig til at tænke, om de fremmødte stimuleres af det religiøse eller det politiske i partiets retorik og fremstillingsform. Måske er der ikke nogen forskel?

Måske er de fleste mødt op, fordi der her er en anledning til at se venner og bekendte. Det føles i hvert fald som om, mange fremmødte er glade for at gense hinanden.

Desværre gik animationfilmen i hak og måtte droppes. Alligevel synes de fremmødte at være tilfredse med mødet.

Hvorfor så mange møder op til et arrangement af denne karakter må stå hen i det uvisse. Det er i hvert fald en kendsgerning, at kun er et fåtal af de fremmødte er medlemmer af partiet.

Freddy Hagen er cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling.