Kommentar: De fattige, klimaet og væksten

Af Peter Nielsen

Connie Hedegaards advokerer i to debatindlæg i Information her i foråret for, at klimahensyn skal kombineres med fortsat økonomisk vækst. Hendes centrale argument er, at vækst er moralsk nødvendigt på grund af verdens mange fattige.

Denne omsorg for de fattige er rørende. Desværre må man konstatere, at der er tale om den sædvanlige borgerlige omsorg, der kommer til udtryk som patetiske ord, men modvirkes i handling. Den regering, som klimaministeren tilhører, har siden 2002 skåret milliarder i ulandshjælpen samtidig med at væksten og overfloden bugner i Danmark.

Det er altså hykleri af værste skuffe, når klimaministeren bruger hensynet til de stakkels fattige mennesker til at give hendes argumentation et moralsk præg. Det er regeringen der er amoralsk, da den er med til at skabe større ulighed i både Danmark og resten af verden.

Ifølge klimaministeren er økonomisk vækst moralsk nødvendigt af hensyn til verdens fattige.

Den generelle hensigt med Connie Hedegaards indlæg er, at argumentere for nødvendigheden af økonomisk vækst over alt og til alle tider. Til dette formål benyttes en række retoriske virkemidler. Moraliseringen er et af disse midler. De andre virkemidler er mindst lige så problematiske – og velkendte.

Succeshistorie er en myte
Klimaministeren antyder konsekvent, at der er lighedstegn mellem på den ene side økonomisk vækst og på den anden side samfundsmæssig udvikling. På denne måde devalueres og usynliggøres alle andre sociale udviklingsveje end økonomisk vækst. I realiteten kan man sagtens opnå samfundsmæssig udvikling i f.eks. demokrati, velvære og viden uden at det indebærer økonomisk vækst.

I forlængelse af dette påstår Connie Hedegaard, at det er et forældet at mene, at økonomisk vækst fører til større forurening. Hun mener, at udviklingen i Danmark netop har vist, at økonomisk vækst kan ske uden større energiforbrug. Men det er hendes verdensbillede der er forældet, for tal fra Danmarks Statistik viser netop, at den danske succeshistorie om vækst og miljø er en myte.

Vækst og kontekst
Et andet retorisk virkemiddel i Connie Hedegaards første indlæg er, at der ikke skelnes mellem fattige og rige lande. Ministeren bruger eksempler med fattige lande til at argumentere for vigtigheden af vækst i det hele taget. Herved tilsløres det forhold, at det kan være fornuftigt med økonomisk vækst i fattige lande, mens noget helt andet gør sig gældende i rige lande som Danmark.

I sit andet indlæg reagerer hun på kritik af dette punkt ved hårdnakket at afvise, at der er alternativer til vækst i Danmark. Hun mener, at der altid har været vækst og at denne udvikling vil fortsætte.

I sin iver efter at understrege denne pointe får hun skrevet, at der har været vækst i årtusinder, hvilket er direkte forkert. Økonomisk vækst er det normale scenarium i et kapitalistisk samfund og har således kun været fremherskende i vestlige lande i godt tre hundrede år.

Den retoriske manøvre hun benytter sig af her, kan man kalde naturalisering. Kapitalismen fremstilles som den naturlige orden, der ikke kan være anderledes: der er ikke noget før, efter eller ved siden af kapitalismen. Men vi ved, at der har været andre samfundstyper før og ved siden af kapitalismen.

Vi ved selvfølgelig ikke med sikkerhed om der kommer andre samfundstyper efter kapitalismen, men set i det store historiske perspektiv vil det være meget overraskende hvis kapitalismen varer evigt.

Vækst og bæredygtighed
Toppen på Connie Hedegaards retoriske kransekage er udtrykket ’bæredygtig vækst’. Herved placeres to begreber i forlængelse af hinanden og skaber et nyt begreb, der signalerer harmoni mellem de to dele. Men al erfaring tyder helt modsat på, at økonomisk vækst ikke er bæredygtig. Økonomisk vækst indebærer eksempelvis større ressourceforbrug og fører til større CO2-udledninger.

Denne sammenhæng er ikke naturnødvendig og det er principielt muligt, at den kan brydes. Men der er indtil videre ingen overbevisende eksempler på, at det er tilfældet. Derfor må man konstatere, at økonomisk vækst ikke er bæredygtig. For at give de fattige lande et økonomisk råderum bør rige lande som Danmark hurtigst muligt stoppe den økonomiske vækst.

En bæredygtig udvikling er ikke amoralsk og utopisk, som klimaministeren hævder. Den behøver slet ikke at være trist og fastlåst, som hun antyder. En sjovere og bedre fremtid med større viden, mere demokrati, mere fritid og større velvære er mulig. Men ikke med den nuværende regering.

Peter Nielsen er politisk økonom i Enhedslistens Folketingssekretariat