Annonce

13. maj 2008 - 17:46

Fødevarekrise rammer 11 millioner

Den globale fødevarekrise rammer især de fattigste, som normalt bruger de få penge de har på madvarer og andre basale fornødenheder. Sådan er det også i Filippinerne.

Her er prisen på ris steget 20 procent de første tre måneder af 2008. Finere rissorter er steget næsten 50 procent i samme periode. For de 11 millioner filippinere ud af godt 91 millioner indbyggere, som lever for under én dollar om dagen, gør det livet særdeles svært. Mange bliver i desperation nødt til at låne penge med urimeligt høje renter, hvilket gør deres situation på længere sigt håbløs.

– Vi spiser ikke kød længere. Nogle gange koger vi nudler sammen med risen, for at få risen til at række lidt længere og for at give smag, siger 35-årige Leonardo Zafra, som har fem børn og en kone at forsørge.

Fra tidligere at have været en stor riseksportør, er Filippinerne begyndt at importere ris.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce