Det er ulovligt at indrette vandforsyningen til en by sådan, at indbyggerne skal betale direkte for at tanke vand på samme måde, som når bilister tanker benzin. Det er fastslået i en skelsættende dom i Johannesborg i Sydafrika.
I sin kendelse fastslår dommer Tsoka desuden at indbyggerne i den store sorte bydel Soweto uden for Johannesborg har ret til at få leveret 50 liter vand per person i husholdningen... og ret til at betale for vandforsyningen efter leveringen.
Sagen var anlagt af Sammenslutningen Imod Vandprivatisering, som kæmper for offentlig vandforsyning i hele Sydafrika.
Siden 2003 har bystyret i Johannesborg iværksat en privatisering af vandforsyningen blandt andet til Soweto. Indbyggerne har enten skullet købe deres vand i automater, hvor man betaler direkte, eller der er blevet leveret en begrænset mængde vand til en husstand i løbet af en måned for en fast pris.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96