Annonce

23. maj 2008 - 13:02

Aktivister besætter USA-radarbase

20 Greenpeace-aktivister har siden den 28. april besat det område, hvor USA og Tjekkiets regering har planer om at bygge en militær radarstation.

Radarstationen er led i USA’s planer om at bygge et missilskjold, som de siger skal afværge missilangreb fra »slyngelstater« som Iran og Nordkorea. Planerne omfatter desuden opstilling af missilbatterier i det nordlige Polen.

Aktivisterne befinder sig i Brdy-skoven 90 kilometer sydvest for Tjekkiets hovedstad Prag, rapporterer det internationale nyhedsbureau IPS.

Selvom det er militært område, har de tjekkiske myndigheder endnu ikke grebet ind overfor besætterne fra Greenpeace. Noget tyder på, at Tjekkiets regering ikke ønsker for meget opmærksomhed fra medierne.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce