Biometrisk kontrol med tiggere i Delhi

Bystyret i Indiens hovedstad Delhi er gået i gang med at forskønne byen i håb at gøre den tigger-fri til Commonwealth-legene i 2010, når Indien skal være vært.

Myndighedernes udrensning af fattige fra Delhi retter sig også mod gadesælgere.

Med kongrespartiet i spidsen intensiverer myndighederne nu den kampagne mod tiggere, der har stået på siden 1960, da den såkaldte »Bombay Prevention of Begging Act« blev importeret til byen.

I den lov defineres tiggere som enhver, der modtager almisser i det offentlige rum - inklusiv små gadesælgere og andre, der vandrer omkring i byen på en sådan måde, at det er sandsynligt, at de forsøger sig ved at modtage almisser.

Denne brede definition tillader politiet at arrestere enhver, der ser fattig ud, og har banet vejen for en de facto kriminalisering af fattige.

I Delhi findes elleve af de såkaldte tigger-hjem som reelt fungerer som fattig-fængsler for mennesker, der er blevet samlet op af politiets »raiding squats«. At formodede tiggere sættes bag tremmer op til ti år i Indien - hvilket også er strafferammen for voldeligt røveri – er ikke en nyhed.

Det er de nye registreringsmetoder imidlertid.

Fingeraftryk og iris-scanning
Delhis Department of Social Welfare har nemlig som eksperiment netop installeret biometriske maskiner i tigger-fængslet Sewa Kuteer i bydelen Kingsway Camp.

Her registreres den formodede tigger med fotografi, fingeraftryk, iris-scanning og højde, samt adresse, sundhedstilstand og historie som tigger. På denne måde risikerer den indsatte at blive
stemplet som tigger af myndighederne resten af sit liv.

Det sker samtidigt med, at en embedsmand til magasinet Down to Earth fortæller, at bystyret har intensiveret antallet af raziaer markant. Hvor de i 2005 arresterede 1000 fattige, er dette tal i 2007 steget til 2533 og målet for 2008 er 5000.

Kritik fra aktivister
Aktivister og andre kritikere af Delhis bystyre mener, at der foregår en kriminalisering af fattigdom, og at de, der anholdes, ofte ikke er tiggere.

– De, der anholdes, er ofte migrantarbejdere, der for nylig er kommet til byen og bor på gaden, siger Paramjeet Kaur, aktivist for hjemløses rettigheder, til Express India.

Rehabilitering eller kriminalisering?
I Indien, hvor økonomien og indkomstkløften vokser parallelt, og der foregår migration fra land til by i stor skala, har myndighederne travlt med at retfærdiggøre politikken overfor tiggere og andre fattige.

Det gøres ved at benævne politikken som rehabilitering. Rehabiliteringen kan dog være svær at få øje på, tværtimod har tigger-fængslerne tiltrukket sig meget negativ medieopmærksomhed pga. de Dickens-lignende forhold, der hersker her.

Det blev for nogle år siden understreget af flere dødsfald som følge
af kolera blandt indsatte i Lampur tigger-hjemmet i Delhi.