Venezuela: Chavez trækker »stikkerlov« tilbage

Den venezuelanske præsident Hugo Chaves har opgivet et lovdekret, der skulle forbedre efterretningsvæsenets arbejdsvilkår i landet. Chavez erkender, at forslaget var en fejl og bryder landes grundlov, skriver BBC.

Chavez-regeringen viger tilbage på mennesketsspørgsmål, men fortsætter hård beskatning og ekspropriationer af udenlandske firmaer - blandt andet for at sikre at dets stålproduktion bruges i landet, ikke blot eksporteres.

Menneskerettighedsgrupper har kritiseret dekretet for at true frihedsrettighederne i landet. Lovdekretet pålagde befolkningen at samarbejde med efterretningsvæsenet. Afslag på at afgive informationer kunne straffes med op til seks års fængsel.

Chavez siger nu, at regeringen ikke kan acceptere forfølgelse af nogen som helst, og at forslaget vil blive fuldstændig omarbejdet.

Dekretet er i vittighedstegninger blevet kaldt »Getsapo-loven«, et ordspil på ordene »Gestapo« og »sapo« – det sidste betyder frø, men er også en folkelig betegnelse for en stikker i Venezuela.

Chavez-regeringen har argumenteret for loven ud fra nationale sikkerhedspolitiske overvejelser. Forholdet mellem USA og det olierige latinamerikanske land er meget anstrengt.

Stålproducent eksproprieret
Venezuelas regering forsøger at opbygge en økonomi, der bryder med den udenlandske dominans på kontinentet. Så sent som i maj måned 2008 beordrede regeringen landets største stålproducent, Siderurgica del Orinco (Sidor), eksproprieret.

Det skete efter at forhandlinger om statsopkøb af en aktiemajoritet brød sammen. Staten ejede i forvejen 20 procent af Sidor, men aktiemajoriteten på 60 procent er ejet af det Luxembourg-baserede selskab Ternium. Regeringen og ejerne kunne ikke blive enige om prisen på aktierne.

Regeringen kritiserede allerede sidste år Sidor for at sælge stålet i udlandet og truede med at overtage firmaet, hvis det ikke begyndte at sælge mere stål i Venezuela.

Støtte fra arbejderne
Regeringens krav til virksomheden er blevet støttet af arbejderne i Sidor, som i længere tid har stillet krav om bedre løn- og arbejdsforhold.

Venezuelas regering besluttede i starten af maj at hæve landets minimunslønninger med omkring 30 procent for at imødegå inflationen, der er i samme størrelsesorden som følge af stigende oliepriser. Regeringen brøster sig af dermed at have skabt de højeste minimumslønninger i Latinamerika på 372 dollars (cirka 1.800 kroner) om måneden.

Det er ikke kun stålindustrien, der er i regeringens søgelys.
Udenlandske oliefirmaer blev i maj pålagt højere skatter på overskud skabt i landet. Regeringen har desuden tidligere overtaget kontrollen med flere udenlandske cement-, telekommunikations-, elektricitets-, olie- og gasselskaber.