Tvivl om lønsedler

Efter den aktion, som aktive håndværkere gennemførte foran byggepladsen på Ørestads Boulevard på Amager, er der kommet gang i afdækningen af de forhold, som det polske underentreprenørfirma S-bud byder sine ansatte polske folk.

På et møde i kantinen fredag den 4. juli – cirka halvanden måned efter aktionen – var de ansatte samlet til en orientering om de arbejds- og lønforhold, som er gældende efter overenskomsten.

– Vi holdt et skurmøde, hvor der var ca. 30 ansatte polakker. Og her præsenterede vi dem dels for de almindelige forhold, som er gældende for den slags arbejde, de udfører. Og så spurgte vi dem, om de lønsedler, som vi havde fra firmaet, var sedler, de kunne genkende. Der blev rystet på hovedet. Dem havde de ikke set før, siger Jesper Weihe, formand for bygningsgruppen i Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF).

Der er kommet gang i afdækningen af de forhold, som det polske underentreprenørfirma S-bud byder sine ansatte polske folk, der arbejder på Copenhagen Towers. Foto: bygsam.dk

Under mødet blev det ligeledes bekræftet, at de ansatte har en arbejdsuge på 58-60 timer.

– Det havde vi en mistanke om på forhånd, og den fik vi så bekræftet under mødet, siger Jesper Weihe.

Mæglingsmøde

På den baggrund indkaldte BJMF til et mæglingsmøde med Dansk Byggeri og firmaet S-bud, der er medlemmer af arbejdsgiverforeningen. Med det kom der ikke noget ud af, da firmaet ikke mødte op.

– S-bud fik så et skriftligt pålæg om i løbet af 14 dage at få fremskaffe de ønskede oplysninger fra firmaet, forklarer Jesper Weihe.

Han har dog ikke de store forventninger til, at der kommer noget ny i løbet af perioden. I forvejen er S-bud trukket i Arbejdsretten på et krav om manglende overholdelse af overenskomstens bestemmelser om feriepenge, pension, søgne-helligdagsbetaling og arbejdstiden. Også sagen om de ugenkendte lønsedler indgår i arbejdsretssagen.

– Hvis lønsedlerne skulle vise sig at være falske, er det direkte ulovligt. Hvis ikke Arbejdsretten vil forholde sig til en sag om dokumentfalsk, så er jeg sikker på, at den kan holde til en tur i en civil retssag, siger Jesper Weihe.

Da www.bygsam.dk besøgte en anden af S-buds københavnske byggepladser, SEB Bank, gentog situationen sig. Flere af de ansatte, som fagforeningen viste de udleverede lønsedler, kunne heller ikke genkende dem.

Skattecirkus muligt

BJMF har stærk mistanke om, at der bevidst fra firmaet – og muligvis i forståelse med hovedentreprenøren – arbejdes efter en model, som går ud på at undgå at betale skat i Danmark.

Efter maj-aktionen rejste Enhedslistens Line Barfod sagen i Folketinget over for skatteminister Kristian Jensen. I et svar skriver han, at det efter en skatteaftale med Polen er korrekt, at et polsk firma på job i Danmark først skal betale dansk skat efter 12 måneders arbejde.

Fagforeningen har en klar fornemmelse af, at det netop er for ikke at komme i den situation, at firmaet S-bud har afløst forgængeren Eurotech, som har samme ejerkreds.

– Vi kan konstatere, at der sker løbende udskiftning af de underentreprenører, som Pihl har aftale med. Og det sker præcis lige inden, de har været i Danmark i 1 år og skal til at betale skat her, sagde Jesper Weihe til www.bygsam.dk i juni.

Med skatteministerens svar føler han sig bekræftet i sin formodning om, at der bevidst spekuleres i denne situation.

Ingen forsikring

En forudsætning for at et firma kan sende sine folk til Danmark er, at firmaet har en egenproduktion i Polen. Har de det, skal de have udstedt en sikringsaftale, E 101, fra de polske myndigheder. Den garanterer, at den ansatte kan få sygehjælp osv. i tilfælde af en ulykke på arbejdspladsen.

– Sådan en blanket havde de polske ansatte heller ikke set, forklarer Jesper Weihe, som tilføjer, at det er et krav, og at der er tale om ulovligt arbejde, hvis man ikke har sådan en erklæring.

(Artiklen har tidligere været bragt på bygsam.dk, og bringes her med forfatterens tilladelse.)