Den 24. april stemte Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Radikale og Ny Alliance for den såkaldte Lissabon-traktat. Hvis traktaten træder i kraft, vil EF-domstolen ikke blot blive omdøbt til EU-domstolen. Dens indflydelse på national lovgivning vil også vokse betragteligt.
Lissabon-traktaten lægger de dele af EU-traktaterne, der bygger på mellemstatsligt samarbejde, ind under det overstatslige unionsprojekt. Dermed afskaffes den vetoret, der har været en del af det mellemstatslige samarbejde på for eksempel det retlige område.
Samtidig slår Lissabon-traktaten – eller Lissabon-forfatningen, som man med god ret kan kalde den – også fast, at EU-retten har forrang frem for den nationale ret, og at det er EU-domstolen alene, der beslutter hvordan denne forrang skal fortolkes. Det fremgår af den »Erklæring om forrang«, der er en del af traktatgrundlaget.
Endelig gør Lissabon-forfatningen også Charteret om Grundlæggende Rettigheder til en del af traktatgrundlaget. Det bliver EU-domstolen, der skal fortolke rækkevidden af disse rettigheder. Og det kan få vidtrækkende konsekvenser for danske forhold, advarer professor i EU-ret ved Københavns Universitet, Hjalte Rasmussen.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96