Dagpengereform: Elendig timing og forkerte virkemidler

Fredag den 29. august fremlægger Arbejdsmarkedskommissionen forslag til dagpengereform mm. bestildt af regeringen. Der kan forventes forslag om reduktion af dagpengeperioden og aftrapning af dagpenge og kontanthjælp samt muligvis øget lønmodtagerbetaling og økonomisk medansvar for ledigheden for A-kasser.

Men stramningerne er helt forkert timede og virkemidlerne fejlagtige.

Økonomisk afmatning er i fuld gang og virksomhederne er ude over arbejdskraftmanglen. Med en snarlig stigning af arbejdsløsheden bliver eneste beskæftigelsesmæssige effekt af stramninger derfor øget ledighed de nærmeste år.

Hertil kommer, at forslagene vender den tunge ende nedad, fordi de rammer de, som i forvejen har sværest ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet – de længerevarende ledige.

Bestilling af dagpengereform

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har pludseligt sat dagpenge - og arbejdsmarkedsreform på den politiske dagsorden i efteråret. Det er sket med den formulering, at »intet er helligt, heller ikke dagpengene«.

Det kan ifølge regeringens spinregler oversættes som et varsel om, at statsministeren særligt har som mål at gribe ind i og forringe dagpengesystemet.

Statsministeren vil ikke kun bryde den såkaldte »kontraktpolitik«, dagpengeforringelser vil være et kup mod velfærdssamfundet. Anders Fogh Rasmussen ved indledningen af trepartsforhandlingerne torsdag den 28. august. Foto: Svend Espensen.

Regeringen har ellers allerede nedsat en Arbejdsmarkedskommission (AMK) med den opgave at fremlægge forslag til at øge arbejdsindsats, arbejdsudbud og beskæftigelse. Kommissionen skulle barsle med arbejdsmarkedsreform i sommeren 2009.

Men AMK er nu blevet bedt om før tid at komme med et første sæt forslag til arbejdsmarkedsreformer allerede nu, som kan indgå som grundlag for trepartsforhandlinger med fagbevægelse og arbejdsgivere. Begrundet med det aktuelt stramme arbejdsmarked skal kommissionen komme med ideer, som menes at have en hurtig virkning i form af et øget arbejdsudbud.

Ifølge kommissionens formand, Jørgen Søndergaard, vil man derfor koncentrere sig om virkemidler i forhold til folk »..som er arbejdsmarkedsparate. Her kan man se på dagpengesystemet, på kontanthjælpen for de øverste matchegrupper og også på tilbagetrækningsalderen.«

Mulige forslag

AMK s forslag og overvejelser er endnu ikke kendt i detaljer, men kommissionens hidtidig arbejde har lagt en række ledetråde ud.

Hovedemnet bliver dagpengesystemet, og der kan forventes forslag om reduktion af dagpengeperioden til 2½ eller 2 år. Endvidere er der lagt op til en aftrapning af dagpengene, måske med en lille forhøjelse til start, men med betydeligt lavere sluttrin end i dag.

Også kontanthjælpssystemet kan forvente en stramning, måske i form af gradvis nedtrapning til starthjælpsniveau.

Og endelig vil der måske blive fremlagt forslag om øget økonomisk medansvar for arbejdsløshedsudgifter for lønmodtagere og A-kasser. For lønmodtagere kan der måske blive tale om øget bidrag. For A-kasserne vil der muligvis blive fremlagt forslag efter svensk forbillede om, at A-kasserne skal finansiere en stigende del af dagpengeudgiften for hver ekstra ledig, A-kassen har over gennemsnittet. A-kasser med en ledighed under gennemsnittet skal så til gengæld belønnes med en lavere finansieringsafgift.

Elendig timing

Det angivne formål er at sikre den økonomiske vækst og sikre holdbarhed i de offentlige finanser.

Blandt andet OECD, Det Økonomiske Råd og Finansministeriet har fremlagt prognoser for økonomisk lavvækst det næste tiår, begrundet i arbejdskraftmangel og nedgang i beskæftigelsen.

Samtidig er der i regeringens 2015–plan indregnet et underskud i statskassen på 14 mia. i 2015. Arbejdsmarkedskommissionen skal gennem forslag til øget arbejdsudbud afhjælpe arbejdskraftmangel i virksomhederne og gennem øget beskæftigelse skaffe flere skatteindtægter.

Men forslagene vil ikke virke. Timingen er elendig.

Dansk økonomi står på tærsklen til et kraftigt økonomisk nedsving fremkaldt af finanskrisen, det globale økonomiske nedsving og af den hjemlige krise på aktie og boligmarkeder.

Virksomhederne er i fuld gang med at geare ned til faldende afsætning og efterspørgsel, og det seneste barometer for arbejdskraftmangel viser, at virksomhederne stort set ikke oplever mangel på arbejdskraft mere. Tværtimod vil arbejdsløsheden meget snart stige ganske betydeligt.

Meget tyder på, at dansk økonomi står overfor en vending på grund af kombinationen af dårlige udenlandske konjunkturer, større prisfald på det danske boligmarked end i de fleste andre europæiske lande samt en forbrugertillid på det laveste niveau i l6 år.

Med dalende friværdier, lånelyst og forbrugstilbøjelighed sammen med påvirkningen udefra er en stigning i arbejdsløshedsniveauet på omkring 50 - 60.000 personer fra i dag og frem til 2010 sandsynlig.

Ingen beskæftigelseseffekt – kun øget ledighed

Med en betydelig ledighedsstigning og virksomheder, der på grund af afmatning indskrænker, samt med regeringens stramme styring af den offentlige beskæftigelse vil de forventede dagpengestramninger ikke få nogen positiv beskæftigelseseffekt.

Selv under mere positive konjunkturer har forslagene om dagpengestramninger utrolig ringe effekt.

Ifølge Det Økonomiske Råd vil om forkortelse af dagpengeperioden til omkring 2½ år berøre i alt omkring 11.000 personer. Selv under gunstigere økonomiske vilkår vil kortere dagpengeperiode kun bringe 3.000 flere i beskæftigelse og 1.000 mere i uddannelse, mens 7.000 vil ryge på kontanthjælp eller helt ud af offentlig forsørgelse.

Med større arbejdsløshed vil den beskæftigelsesfremgang fordufte, og stramningerne vil alene føre til øge ledighed. Forslagene vil derfor heller ikke have nogen positiv effekt på den økonomiske vækst de nærmeste år og så længe krisen varer, tværtimod.

Den tunge ende nedad

Hertil kommer, at dagpenge – og kontanthjælpsstramninger vender den tunge ende nedad og træder på dem, som i forvejen har sværest ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det kan synes overskueligt, hvis en forkortelse af dagpengeperioden »kun« omfatter 11-12.000 personer. Men en aftrapning af dagpengeniveauet efter fx ét års ledighed vil forringe vilkårene for omkring halvdelen af modtagerne af arbejdsløshedsdagpenge. Og dem, der rammes er dem, som i forvejen kæmper med længerevarende ledighed.

Med en stigende ledighed de næste år vil deres udsigter for at få job være betydeligt forringede. I bedste fald vil dagpenge– og kontanthjælpsstramninger være beskæftigelsesmæssigt nytteløse – i værste fald dræner stramningerne, dem, som i forvejen har sværest ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, for ressourcer til at kæmpe sig tilbage. Det vil derfor forværre arbejdsløshedsproblemet.

Pebernødder til statskassen

Der er derfor ingen udsigt til, at statskassen tjener mere på grund af løft i beskæftigelsen. Og det er det, som skal til, for at sikre en væsentlig forbedring af de offentlige finanser.

En forbedring af statsfinanserne vil alene komme fra de velfærdsbesparelser, som forringelse af dagpenge– og kontanthjælpsniveau og eventuel øget lønmodtagerbetalinger i realiteten er.

Og så vil det oven i købet være pebernødder i det store spil i forhold de milliarder mere, som øget beskæftigelse skulle bringe.

Kontraktpolitik eller kup mod velfærdssamfundet

Statsministeren hævder som bekendt at føre kontraktpolitik forstået som, at større ændringer i velfærden skal være varslet ved et folketingsvalg, så vælgerne har haft mulighed for at tage stilling til og være forberedt på reformer.

Men regeringen har – udover at nedsætte en Arbejdsmarkedskommission - på ingen måde varslet konkrete forringelser i dagpengesystem og overførselsordninger, men har tværtimod gentagne gange udstedt forsikringer om »højere velfærd«.

Det tenderer ikke blot til løftebrud, når regeringen pludselig vil forringe dagpenge mm. Men netop fordi borgerne ikke har haft nogen mulighed for at tage forringelser i betragtning ved valget i 2007, ligner det et kup mod velfærdsamfundet.

Henrik Herløv Lund er økonom