Annonce

29. august 2008 - 12:25

USA finansierer ulovlige bosættelser

USA yder økonomisk støtte til Israels ulovlige bosættelser på den besatte Vestbred.

USAs udenrigsminister, Condoleezza Rice, har ellers netop været i Israel med endnu en opfordring om, at Israel indstiller udvidelsen af bosættelserne og fjerner de forposter, som israelske bosættere har placeret på Vestbredden.

Den økonomiske støtte kommer i form af skattefradrag til velgørende organisationer. Nyhedsbureauet Reuters har undersøgt skatteforholdene for 13 velgørende organisationer i USA, der alle har det som erklæret mål at udvide bosættelserne. De 13 organisationer har skrabet 35 millioner dollars sammen alene i løbet af de sidste fem år.

Hebron Fonden, en af de 13 organisationer, har bedt om donationer til renovering af bygning i Hebron, som ulovligt blev besat sidste år. På fondens hjemme side står der: »Familier i dusinvis kan nu komme til at bo i Hebron - kujn, hvis vi renoverer bygningen hurtigt«.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce