Annonce

19. september 2008 - 19:55

ESF i Malmø: Svensk politi visiterer aktivister

Workshops og oplæg har tiltrukket aktivister fra hele Europa til European Social Forum (ESF) i Malmö, hvor der fredag den 19. september er annonceret en stor gadefest. Også det svenske politi er interesserede i ESF.

Retshjælp
Hvis man har brug for retshjælp, kan en solidaritetsgruppe kontaktes på telefon 0046 735 878 492

Fra klokken cirka 15.30 fredag eftermiddag begyndte svenske politi at visitere folk omkring Malmö Central, Malmös tog- og busstationen. Det er hovedsageligt danske aktivister, der ankommer med toget, som det svenske politi er interesseret i.

Det svenske politi har oplyst, at deres visitationer sker på baggrund af tips fra det danske politi, og at visitationerne vil fortsætte aftenen ud.

Visitationerne har ført til, at 19 personer indtil videre er tilbageholdt, men der er ifølge Modkrafts oplysninger ingen egentlige anholdelser.

Svenske aktivister oplyser, at svensk politi sender folk tilbage til Danmark, hvis det danske politi »har noget på dem«.

På nuværende tidspunkt visiteres der ikke ved stationen Svågertorp, der er stoppet før Malmö Central, ligesom at buspassagerer heller ikke visiteres.

JPEG - 67.1 kb
Svensk politi visiterer aktivister, der ankommer til Malmö Central.
Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce