»Sandholmlejren er helvede«

I Sandholmlejren sidder der mange forskellige mennesker med mange forskellige historier. I avisen har det ikke
været muligt at kunnet give alle en stemme, og ikke alle
har ønsket at medvirke til interviews af angst for mulige
konsekvenserne ved at stå offentligt frem. Mange tænker over,
om det vil få negative konsekvenser
for deres igangværende sag eller for muligheden
for at få genoptaget sin sag.

Det har resulteret
i, at folk ikke kan stå frem i et interview, eller at de
har været nødsaget til at trække deres interview tilbage.
Vi har sammen med dem, der er blevet interviewet,
derfor valgt at anonymisere de interviews,
der omhandler folks hverdag og historier og at skrive
interviewene sammen til et.

Til sidst bliver du psykisk syg

Hvordan ser en normal dag ud for dig i
lejren?

Jeg prøver på at gøre alt for at komme væk fra Sandholmlejren,
for det er det værste sted, man kan være.
Men typisk så har de fleste asylansøgere ikke noget
at lave. Du står op hver dag midt på dagen, så kl. 14,
så er du træt og laver ingenting, for der findes ingen
aktiviteter i Sandholm. Der er kun ét computerrum
med 8 computere til 600 asylansøgere. Så det betyder,
at man heller ikke får lov til at sidde dernede.

Ellers er der ingenting for asylansøgerne. Der er
ingenting. Du sidder inde på dit værelse. Du tænker
og til sidst bliver du psykisk syg. Man laver ingenting
i lejren. Det har jeg snakket med Røde Kors om
mange gange: Hvorfor er der ikke er nogen aktiviteter
for de afviste asylansøgere? Så siger de: Regeringen
vil ikke være med til det, og asylansøgerne vil
heller ikke være med til det.

Hvis man har så meget
stress og og så mange problemer, og man ikke ved,
hvad der vil ske i fremtiden, så bliver det svært for
folk at koncentrere sig i deres daglige liv. Forestil
dig, at du tre gange om dagen skal ned og stå i kø og
bede om mad. Hvorfor skal man det, når man selv
kan gå og arbejde og klare sig selv? Så der er ikke
rigtig nogen ting at lave i Sandholmlejren. I Danmark
har vi brug for arbejdskraft, hvorfor kan vi ikke bruge
dem til noget, hvorfor skal folk sidde i Sandholmlejren
og kede sig og slå hinanden ihjel?

Et åbent fængsel

Både Udlændingeservice og Røde Kors er i
lejren, hvordan fungerer det til daglig? Det
er Røde Kors’ personale, som sidder i indgangen,
er det ikke?

Det er Røde Kors, som sidder dernede, og tjekker
folk, hvem kommer ind og hvem går ud. Og jeg
synes, det er skide irriterende, at når man kommer
ind, så skal man vise sit identifikationskort. Man
føler ligesom, man er i fængsel. Hvorfor skal man
være i fængsel, når man er i en Røde Kors lejr? Det
er som et åbent fængsel. Hvis man ikke får nogen
penge, så har du heller ikke råd til at tage til Allerød
eller København. Man kan ikke gå nogen vegne. På
højre side er der et fængsel, på venstre side er der et
militærområde med adgang forbudt.

Hvordan er reglerne for hvem,
der må gå i skole?

Der kom nye regler i 2006, så nu kan afviste asylansøgere
gå i skole og tage en uddannelse, det kunne vi
ikke før. Hvis du er under 21, så får du lov til at gå.
Hvis du er over 21, kan du ikke. Og man må ikke
blive undervist på dansk. På engelsk må man godt,
men ikke på dansk. Det er en dårlig ting, for hvis du
bor i Danmark, så skal du tale dansk, ikke engelsk. Vi
må ikke lære dansk, og vi får at vide, at vi ikke må
blande os i noget.

Når man kommer til lejren, får man
et papir, hvor der står, at man ikke skal blande sig.
Hvis du lærer dansk, så kan du godt forstå deres
sprog, så kan du være inde i deres system, så får du
venner, så bliver det virkeligt svært for dig, hvis de
skulle flytte dig fra Danmark eller sende dig til hjemlandet.
Hvis jeg nu lærer dansk, så kan jeg gå ud og
fortælle folk, hvordan det er. Du kan være mere integreret,
hvis du lærer dansk, du kan bedre forklare
folk, hvordan du har det. Folk ville være mere opmærksomme
på dig. Så det får asylansøgerne ikke
lov til.

Er Sandholmlejren anderledes end de andre
lejre, du har været i?

Sandholmlejren er speciel, fordi her ligger det fængsel,
hvor ansylansøgere fra hele landet bliver sendt
hen. Det spreder en dårlig stemning for børnene, at
de skal løbe og lege lige ved siden af. Og så ligger
lejren lige midt i et stort militærområde, hvor de
nogen gange holder øvelser. Man kan ikke gå nogen
vegne. På højre side er der et fængsel, på venstre side
er der et militærområde med adgang forbudt.

Ellers er en lejr bare en lejr. Om det er her, om det er
Kongelunden eller en af de andre lejre. En lejr er et
sted, hvor man ikke ved noget. Når man ser solen stå
op, så ved man virkelig ikke, hvor den går ned. Man
ved aldrig noget om sin fremtid. Og der sker en hel
del ulovligheder i lejren. For 4-5 uger siden var der et
knivstikkeri, det var en pakistaner, der stak en inder.
Ca. seks gange om dagen ser jeg politi, de kommer,
fordi folk slår hinanden.

Folk har så meget stress, at
de bliver psykisk syge. Hvis du bare glor på dem, så
begynder de at slå dig. Det er fordi, at folk har været
her for lang tid. De er så trætte, at de ikke forstår det
mere. Det er virkelig sådan, Sandholmlejren er.

Tre på et lille værelse

Hvor længe har du været i Sandholmlejren?

Jeg har været her mere end 5 år.

Hvordan bor du?

Jeg deler værelse med tre andre. Man kan ikke selv
vælge, hvem man vil bo sammen med. Selvfølgelig er
det svært at dele værelse med tre andre. To personer
ville være ok, tre personer ville måske også være ok,
men at dele et lille bitte værelse med tre andre, det er
svært.

Når man spørger Røde Kors, hvorfor skal vi
være fire mennesker i så lille et rum, siger de: Det er
ikke os, der bestemmer, det er Udlændingeservice.
Psykologiforeningen har sagt, at hvis man bor her i
over seks måneder, så begynder man at få psykiske
problemer, og der er folk, der har siddet 5-6 år i lejren.
De må komme med en afgørelse, de må ikke holde
folk her så mange år. Hvorfor bliver de ved? Hvorfor
bliver de ved? Det er ligesom hver eneste dag: Folk
brænder op og bliver ignoreret, det er helvede!

Hvem bestemmer hvem der skal have mad i
centret og hvem der skal have penge?

Det gør Udlændingeservice. Hvis man har fået afslag
i sin asylsag, eller hvis man ikke samarbejder, får man
ingen penge, man får madbilletter. Dem skal man ned
og indløse tre gange om dagen på faste tidspunkter.
Der er også store familier her med en 7-8 mennesker,
som får mad og ikke nogen penge, fordi de er så
mange. Tænk hvis man skulle give 600 kr. til så
mange personer, så vil de hellere give dem mad her.
De får altså ingen penge.

Hvad så hvis man vil tage bussen?

Det kan man ikke. En gang imellem kommer de og
siger, at de gerne vil tage os alle sammen i Tivoli, eller
at hvis man kommer op på kontor 76 en bestemt dag,
så får man udleveret et 2-zonersbuskort, men det er
ikke så tit det sker – måske hvert halve år. Men så er
der også dem der arbejder heroppe, fx som gør rent på
kontorerne, de får billetter oppe på kontoret i stedet
for penge. Det kan være zonekort eller biografbilletter.

Bruger du nogen gange dine penge på
transport, så du kan komme ud?

Ja, næsten dem alle sammen. Man kan ikke være her
hele tiden. Så bliver man syg. For det meste går vi ind
til Allerød, det er okay. Der er kun 3 km, men hvis vi
skal videre til København, bliver det et problem.

Rengøringsjob til 30 kr. i timen

Kan man komme ud og ind af porten hele
døgnet?

Ja, det kan man, men man må ikke have gæster efter
kl. 22. Det er kun dem, der bor her, der kan komme
ind og ud hele tiden. Hver anden torsdag, hvor de
uddeler lommepenge, er der lukket for gæster hele
dagen.

Er der nogen, som arbejder
uden for lejren?

Der er mange, der bor udenfor og arbejder sort, og de
får en rigtig dårlig løn, mindre en mindsteløn.
Arbejdsgiverne kender godt vores situation, og de udnytter
den. De giver måske 30-40 kr. i timen. De fleste
arbejder på pizzeriaer og lignende, hos andre udlændinge,
og de bliver bare udnyttet. Jeg har også set flere
rengøringsfirmaer komme her lørdag eller søndag
morgen og tilbyde folk arbejde for 30-40 kr. i timen.

Hvad er godt ved at være her?

Det gode ved at være her, det er at man ved, man er i
sikkerhed. Hvis jeg tager tilbage til mit hjemland, ved
jeg ikke, om jeg er i sikkerhed. Hvis jeg skulle vende
tilbage nu, ved jeg ikke, hvordan jeg skulle begå mig.

Er der noget, der har forandret sig, mens du
har boet her?

Ja, mange ting har forandret sig. Før måtte man slet
ikke have nogen overnattende her, men nu må man
godt, hvis man fortæller det på kontoret i forvejen.

Er det Røde Kors, der sidder på kontoret?

Altså det er måske nok Røde Kors, men det er ikke
rigtig Røde Kors-agtige mennesker. Det er ikke sådan
nogle, der gerne vil hjælpe. De vil bare sidde der, få
deres løn og så tage hjem, når de otte timer er gået. De
holder pause hele tiden. Jeg ved godt, hvor mange
pauser man normalt holder på jobbet her i Danmark,
men her holder de pause hele tiden. Man kan komme,
hvis man fx er syg, mister sin nøgle og lignende, men
de er ikke særligt hjælpsomme. Hvis jeg nogen sinde
får opholdstilladelse her i Danmark, vil jeg have
sådan et arbejde – de laver ikke noget.

Bliver dem fra Røde Kors på
kontoret eller kommer de nogen gange
herover og siger hej?

De kommer ikke og siger hej. De kommer, hvis der er
ballade. Om aften efter kl. 8 går de rundt og holder
øje. Det har jeg ikke noget imod. Jeg har ikke noget at
skjule. Jeg tror dog ikke, de kan hjælpe, hvis der sker
noget, det er mere for at vise os, at de holder øje og
passer godt på os. Hvis der sker noget, så ringer de
efter politiet. Der er en politistation ved indgangen,
hvor der altid er en 5-6 betjente.

Har du lært noget af at bo i Sandholmlejren?

Engang imellem får man så meget stress, at man får
lyst til at begå selvmord. Det har jeg også prøvet. Det
sker tit, at folk prøver at begå selvmord. Det står
aldrig i aviserne, det gør det ikke. En gang om ugen så
laver de en rapport i lejren: så mange procent har
prøvet at begå selvmord. Sandholmlejren er lukket på
den måde.

Hvordan er din situation i asylforløbet?

Jeg har været i fase tre i tre år. Så skal man selv finde
informationer om sin sag, for at få den genoptaget.
Men hvordan helvede skal man finde information,
mens man sidder i Danmark? Det er bare noget pjat.

Interviewet har tidligere været bragt i Luk Lejrens kampagneavis.