For Ganjanan på tolv år og Kalpana på fjorten ser fremtiden alt andet end lys ud.
For nyligt begik deres far, Shankara, selvmord, og han efterlod dem en gæld, som de og deres mor umuligt kan betale.
Faderen i den lille indiske familie er bare én ud af tusindvis af småbønder, som har optaget lån for at købe dyrt gen-modificeret såsæd i håbet om en bedre høst.
Gen-frøene, som koster op mod 1.000 gange så meget som traditionelle frø, viser sig ikke at være de »magiske frø«, som multinationale selskaber og lokale embedsmænd via aggressiv markedsføring, har lovet.
Ganjanan og Kalpanas far er bare én af de tusinder af bønder, som ser selvmord som en sidste udvej. Shankara tog sit liv ved at drikke en kop kemisk insektmiddel. Et middel, som han ellers var blevet lovet var helt unødvendigt at investere penge i, fordi gen-frøene skulle være resistente overfor parasitter og insekter.
Gen-frøene var ikke resistente, og derudover krævede de dobbelt så meget vand som normale frø. Efter at høsten slog fejl to gange, og lånet ikke kunne betales tilbage, opgav Shankara.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96