Oprør, forfængelighed og sex i sharialand

Iran er næseoperationernes land og har det højeste antal af næseoperationer i verden. Selvom det ikke er billigt at få opereret sin næse, kan man i dag i Tehrans gader se selv enkelte fattige kommunalansatte gadefejere med opererede næser.

Det virker næsten som om den iranske befolkning gør oprør imod præstestyret ved at vise sig fra sin mest forfængelige side. Den iranske ungdom under 30 år udgør ca. 60 procent af befolkningen og er enormt fokuseret på udseendet. Selv drenge bruger tid på at sætte deres hår i de mest avancerede frisurer, og også mange heteroseksuelle fyre plukker deres øjenbryn og sminker sig.

Næser er dog ikke det eneste der bliver fikset igennem operationer; bryster, botox og ansigtsløft er blevet så almindelige procedure, at det for nogen mere er et spørgsmål om hvornår, end om man skal have lavet indgrebene.

Tuba og Puya er fætter og kusine, men de er samtidigt også to unge, moderne klædte, modebevidste venner, der mødes på en central café i Tehran.

– Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det med operationerne, men der er bare gået mode i det, og du bliver vel nødt til at følge med. Men hvis vi skal være helt ærlige, så har mange af os iranere altså brug for næseoperationer…, siger Tuba og griner lidt.

– Vi har for eksempel begge fået opereret vores næser, siger Puya og peger på sin egen og Tubas næse.

De smiler begge lidt tilfredse.

Tørklædepåbud, tabuisering og kønsadskillelse hindrer ikke skønhedsidealer og seksuel udstråling - heller ikke i Iran. Udsnit af kommerciel annonce på internettet.

Iran er et land fyldt med modsætninger. Der er så mange ting, man ikke må, men som de fleste alligevel foretager sig. Folk lever et liv, der næsten lige så godt kunne foregå i Vesten.

Selvom der under overfladen og hverdagens larm gemmer sig en konstant frygt for hvor, hvornår, hvordan og på hvem, regimet vil slå ned. Næsten alt er forbudt og stort set alle er kriminelle. Samfundet er helt igennem militariseret med diverse religiøse autoriteter og politi, som både findes på arbejdspladser, universiteter, veje, i parker osv..

I over et år har Irans religiøse regime gjort en ekstra indsats for at opretholde den islamiske påklædning og opførsel i den iranske offentlighed. Det er sket igennem en særlig moralsk og religiøs politienhed, der stopper unge mennesker og anklager deres påklædning, hår eller opførsel for ikke at være islamisk nok. Oftest går det udover piger, og risikoen er anholdelse og eventuelt bøde.

Derudover kan det religiøse politi anholde unge piger og drenge for at tilbringe tid sammen alene, uden at være gift. Det skyldes regimets frygt for at lade kvinder og mænd omgås, der teoretisk kunne have et seksuelt forhold.

Førægteskabelig sex, alkohol og stoffer betragtes som forbrydelser, der i det mindste udløser piskeslag. De rige er heldige, for piskeslag og de fleste fængselsstraffe op til 6 måneder kan faktisk betales af i form af bøder.

Gadeoprør

Den 23. februar opstår et spontant gadeoprør, da nogle unge ikke ville lade sig anholde af det religiøse politi. De unge modsætter sig anholdelsen og gør modstand, som fører til håndgemæng. Politiet bruger knipler og en decideret slåskamp opstår, lige pludseligt er forbipasserende involveret og politiopbakning tilkaldt.

Nu står flere hundrede mennesker på gaden i et af Tehrans populære og befolkede shoppingscentrum, Ariashahr og råber antiregimeslogans som: »I har spildt vores tid siden 1979«, »Vi vil ikke have et islamiskstyre« og »Død over den religiøse politienhed«.

Dobbeltmoral

De religiøse mænd i ledelsespositioner har ofte vist sig at være magtfulde korrupte mennesker. Det har de mange moralske skandaler og økonomiske svindelnumre udført af disse mænd bevist. Den iranske befolkning er træt af det religiøse regime, der nu har regeret i snart 30 år. De magtfulde og tilsyneladende religiøse autoriteter er enten ikke længere ideologisk overbeviste, eller også er de dobbeltmoralske.

I april måned, alt imens sædelighedskampagnen kører for fuld udblæsning, bliver lederen af den religiøse politienhed selv anholdt med seks prostituerede på en undergrundsbordel.

Prostitution er ulovlig i Iran og kan straffes med dødsstraf. Skandalen bliver dog ikke formidlet af de iranske statsmedier, der kun meddeler at lederen er anholdt og fyret. Nyheden bliver derfor kun berettet igennem eksilmedier, Internettet og den internationale presse.

Kun to måneder senere i juni måned offentliggøres endnu en sexskandale, denne gang på universitetet i byen Zanjan. Kvinden, der er involveret, er studerende på det statslige universitet og bliver forsøgt udnyttet seksuelt af universitets leder for den religiøs-disciplinære enhed. Hun trues med at blive smidt ud af universitetet, hvis ikke hun giver efter for hans seksuelle krav.

Studinen beslutter sig for ikke at blive udnyttet og deler derfor sit problem med nogle medstuderende. De aftaler sammen at bryde ind på lederens kontor for at optage ham med på fersk gerning på deres mobiltelefoner - og det gør de så.

Nyheden chokerer de studerende og tusinder af universitetsstuderende demonstrerer i tre dage med kravet om at den religiøse leder skal retsforfølges. Det sker dog ikke. Til gengæld bliver studinen anholdt.

Af videoklippene, der igen er at finde på Youtube, fremgår at lederen har en studine på sit kontor uden den påbudte hovedbeklædning »hijab«. Det er i sig selv forbudt og strafbart for begge parter.

Derudover ses panikken i hans ansigt tydeligt. Han forsøger at stikke af fra kameraet og komme ud af kontoret, men bliver stoppet af de studerende, der beder ham vente på universitetets religiøse vagter. Han vender om og går forvirret rundt på sit kontor og trækker så gardinerne for.

Et seksuelt samfund

Skolesystemet, busserne, metroen, bryllupssale, sportscentre og svømmehaler er institutioner, hvor adskillelse af kønnene kræves og kontrolleres.

Regimet håndhæver adskillelsen igennem det religiøse politi. Cafeer lukkes og bænke fjernes i indkøbscentre, hvor det rygtes at unge piger og drenge mødes her.

Den religiøse og strikse lovgivning og de kønsadskilte verdener påvirker det iranske samfund og gør iranerne mere sexfikserede. Sexchikane er derfor enormt udbredt i Iran. Der er ikke mange kvinder, der ikke enten bliver overbegloet, talt frækt til eller endda taget på dagligt i det offentlige liv i Iran.

Tuba er i trediverne, hun er hjemmegående mor og kender til problemet:

– Sådan er det, men kvinder er ikke uskyldige, kvinder kan også være ude på ballade. Det er meget normalt for selv gifte kvinder at flirte, sætte sig i en fremmed mands bil eller spise på restaurant med en de lige møder på gaden, ja jeg har selv prøvet de, siger hun.

Tuba indrømmer dog, at det er meget grænseoverskridende at offentlig at blive raget på.

– Nu er jeg jo gift, og det gør det rent faktisk sværere at sige fra overfor sexchikane. Fx blev jeg engang taget på numsen uden at sige fra eller gøre noget, fordi jeg vidste, at min mand ville komme op at slås med vedkommende, hvis han fandt ud af det, fortæller hun.

Førægteskabelig sex eller hor

Mange unge iraneres forhold til sex er blevet mere afslappet, i hvert fald dyrker flere unge kærestepar i dag sex, og nogle bor endda sammen som kærester.

Tubas fætter Puya, som smiler skævt, når samtalen drejer sig om sex, ser lige pludselig meget eftertænksom ud og fortæller:

– Min ekskæreste havde for eksempel sex med mig, da vi var kærester, men efter at vi slog op, blev hun kæreste med en af mine gode venner. Det var ikke et problem for ham, at hun ikke var jomfru, og nu er de gift. Det at være jomfru giver ikke længere nogen mening at tale om.

Puyas udtryk i ansigtet forbliver alvorligt, da han fortsætter:

– Det var faktisk med hende, at jeg blev anholdt siddende i min bil. De tog os med på politistationen, hvor vi overnattede, og vi blev begge pisket. Jeg kunne hverken sidde eller ligge i flere dage.

Kvindeundertrykkelsen foregår systematisk

Fra barnsben lærer piger og drenge i Iran, at de er meget forskellige. Det sker måske også i mange andre samfund, men i Iran er det ikke blot er en indirekte del af den patriarkalske kultur. Det er selve den iranske lovgivning, der fastslår kvinders status som halve mennesker (mænd).

I praksis gør denne forskel sig gældende i retssager, hvor kvinders vidnesbyrd kun tæller halvt så meget som mænds, og i sager om om arv og blodpenge er kvinder kun berettigede til halvt så meget som mænd.

* Piger skal allerede som seksårige tage tørklæde på, når de starter i børnehaveklassen.

* Piger betragtes som voksne kvinder som 9-årige. Fra den alder skal de ifølge lovgivningen altid dækkes til og kan lovligt blive gift.

* Sportslige aktiviteter for kvinder er begrænsede og møder modstand, for eksempel er det forbudt for kvinder at cykle offentligt.

* Mænd kan være gift med op til fire koner og have midlertidige ægteskaber. Kvinder kan kun være gift med en mand.

* Midlertidige ægteskaber bliver også brugt til at legalisere prostitution.

* En kvindes ægtemand er i ordets bogstaveligste forstand herre over sin kone og børn. Ægtemanden bestemmer eksempelvis hvornår hun kan rejse, hvorvidt hun kan arbejde og om hun kan blive skilt fra ham.

Jaleh Tavakoli er specialestuderende på Roskilde Universitetcenter