Kosova: Forstærket krav om suverænitet

Titusinder af mennesker demonstrerede den 19. november i Kosovas hovedstad Pristina imod nye forhandlinger ledet af FN om landets fremtid. De krævede, at Kosova blev en uafhængig, suveræn, demokratisk og udelelig enhedsstat, og at alle nye forslag, der vedrører Kosova, skal gøres til genstand for en folkeafstemning i stedet for at blive forhandlet bag lukkede døre.

Demonstrationen var indkaldt af Bevægelsen for Kosovas Selvstændighed, Vetevendoshe!, og en række andre albanske organisationer i Kosova. Den var en protest imod den såkaldte »Ahtisaari-plan«, vedtaget og gennemført af FN, som ifølge demonstranterne forkrøbler Kosovas selvstændighed. Og som også på trods af gentagne forhandlinger blot har ført til øgede krav fra Serbien.

Disse nye krav fremgår af en plan for Kosovas fremtid, udarbejdet af FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, som i seks punkter kommer med nye indrømmelser til Serbien.

Fastholdes som serbisk provins

Planen betyder, at politi, toldmyndigheder, domstole, transport, kommunikation og de kulturelle værdier skal deles op på etnisk basis. I de serbiske områder skal der oprettes en serbisk republik, mens de albanske områder fortsat skal administreres af Kosovas regering under opsyn af de Forenede Nationers Mission i Kosova, UNMIK.

Titusinder af demonstranter gik den 19. november på gaden for at kræve uafhængighed, suverænietet og demokrati.

Serberne – og seks punkts planen – kræver ligeledes, at det bliver FN’s resolution 1264, som siger, at Kosova er en serbiske provins, der fremover skal ligge til grund for behandlingen af alle spørgsmål, der har med Kosova at gøre.

Endelig kræver planen, at EU-missionen, EULUX, som har skullet beskytte Kosovas system for lov og orden, fremover skal være neutral.

Demonstrationen var en klar advarsel til regeringen i Kosova, som aldrig har forkastet stormagternes planer for Kosova, som havde handlet inden for rammerne af Ahtisaari-planen, og som nu syntes parat til nye indrømmelser.

For at prøve at tage noget af brodden af demonstrationen, havde regeringen dagen før fremlagt en ny plan for forhandlinger med Serbien. I modsætning til Bin Ki-moons plan, havde regeringens plan dog kun fire punkter.

Suverænitet, ikke uafhængighed

Albin Kurti fra Vetevendoshe! bemærkede i sin tale til demonstranterne, at det er som om, regeringen har en forestilling om at mødes »på midten« i de nye forhandlinger. Men før regeringen og andre institutioner »fremlægger en plan over for det internationale samfund, bør de tilbyde en plan for befolkningen i Kosova.«

Kurti foreslog, at Kosovas befolkning blev tilbudt en plan, der kunne mobilisere hele dets intellekt og psykiske energi for at gøre Kosova suveræn og udelelig.

– Hvis nøgleordet før var uafhængighed, hedder nøgleordet nu suverænitet, sagde han.

Alligevel var Kurti ikke imod den internationale tilstedeværelse:

– Den internationale tilstedeværelse er acceptabel, men den skal være her i overensstemmelse med Kosova og ikke i overensstemmelse med Serbien, og den skal assistere os og ikke herske over os og ikke have udøvende magt.

Han sluttede af med en appel:

– I denne verden er der ingen retfærdighed for passive mennesker. Involver jer derfor politisk, men også socialt og i økonomiske problemer. I demonstrationer i Pristina, men også i protester i jeres egne byer og i jeres egne landsbyer.

Krav om folkeafstemning

Artisaari-planen er en ændret udgave af Dayton-planen, som meget vel kan føre til opløsning af staten Bosnien-Hercegovina.

Ifølge den amerikanske diplomat, Richard Holbrook, som udtænkte Dayton-planen, er der nu en stor risiko for, at den serbiske republik i Bosnien vil rive sig løs og med tiden søge optagelse i selve Serbien.

Sker det, vil de kroatisk-ledede kantoner i den muslimsk-kroatiske føderation, gøre det samme. Tilbage af staten Bosnien-Hercegovina vil der kun blive de kantoner, som er muslimske, og som ligger omgivet af serbiske og kroatiske områder.

Men forskellene til Bosnien er også åbenbare.

Mens stormagterne har haft relativt let spil til at udnytte de tre store etniske grupper – kroatiske, serbiske og muslimske – som findes i Bosnien, så er situationen i Kosova den, at over 90 procent af den oprindelige befolkning er albanere.

Her har bestræbelserne snarere gået ud på at søge at skabe splittelse hos albanerne ved at appellere til korrupte albanske politikere i Kosova. Med en valgdeltagelse på omkring 39 procent lykkedes det at få valgt det første parlament i Kosova. Men en organisation som Vetevendoshe! deltager ikke i valghandlinger, da dette forudsætter, at man anerkender Kosovas forfatning.

Uden for parlamentet står Vetevendosje! som langt den største kraft. Og programmets vigtigste punkt er til at forstå for alle albanere i Kosova. Man kræver, at Kosovas fremtidige skæbne skal afgøres ved en folkeafstemning – i lighed med de folkeafstemninger, der banede vej for dannelsen af de andre republikker i det game Jugoslavien.