Annonce

5. december 2008 - 13:29

Tre »terrorsager« sat på pause

Tre forskellige danske grupper, der alle åbenlyst har doneret penge til oprørsgruppen FARC i Colombia, må vente med at få deres sager prøvet ved en domstol, indtil tøjfirmaet Fighters+Lovers har fået afgjort en lignende sag ved Højesteret, skriver 3f.dk.

Den Faglige Klub, Foreningen Oprør samt Horserød-Stuthoff Foreningen har alle sendt penge til FARC, der står på EU’s og USA’s terrorlister, og er derfor anmeldt eller sigtet for terrorstøtte efter den nye terrorlov.

Men ifølge chefanklager i Københavns Politi, Carsten Egebjerg, må deres sager altså afvente den principielle sag mod Fighters+Lovers, der skal prøves ved Højesteret.

JPEG - 61.1 kb
Seks aktivister fra tøjfirmaet Fighters+Lovers blev dømt for terrorstøtte, to af dem til seks måneders ubetinget fængsel. Deres ankesag ved Højestret får nu afgørende betydning for tre lignende sager. Foto: Mark Knudsen/Monsun

– Når der er så principielt et spørgsmål, der skal for Højesteret, så vil vi ikke ud og retsforfølge inden hovedsagen er afgjort, hvis Højesteret skulle komme frem til et andet resultat end Landsretten. Så der sker ikke noget ved at lade dem vente, siger Carsten Egebjerg til 3f.dk.

Det principielle spørgsmål går på om der i Colombia og Palæstina, hvor henholdsvis FARC og PFLP fører væbnet kamp, er tale om terror eller legitim frihedskamp.

Folkene bag Fighters+Lovers, der har sendt overskuddet fra salg af t-shirts til de to oprørsgrupper, er tidligere blevet frikendt ved Byretten, men senere dømt ved Landsretten. Herefter har Procesbevillingsnævnet givet lov til at sagen kan ankes til Højesteret.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce