Irland lover at ratificere Lissabon-traktaten

En aftale, som skal sikre en ny afstemning i Irland om Lissabon-traktaten til næste år, forventes at blive aftalt på EU-topmødet i Bruxelles i dag. Til gengæld får Irland lov til at beholde sin kommissær og selvstændighed på en række politikområder.

EU’s ledere mødes i disse dage for at komme videre med hængepartier såsom finanskrisen og EU’s klimamål. Udover disse forhold har en del opmærksomhed også centreret sig om en planlagt terroraktion i Bruxelles i går. Men ind imellem al virvaret blev et kompromis lempet igennem imellem Irland og EU’s andre medlemslande: Irland forpligter sig til at få Lissabon-traktaten ratificeret inden november næste år.

Noget for noget

Det hedder i udkastet til aftalen, at »den irske regering forpligter sig til at forsøge at ratificere Lissabon-traktaten inden den nuværende kommissions periode udløber«, hvilket den gør i november 2009.

Den franske præsident Sarkozy og Irlands regeringsleder Brian Cowen til møde i Bruxelles, hvor det aftales, at Irland forpligter sig til at ratificere Lissabon-traktaten inden udgangen af 2009. Foto: Le Conseil de l’Union européenne.

Til gengæld er EU-lederne rede til at lade alle medlemslande beholde sin kommissær, som Irland ønsker. Som Lissabon-traktaten ser ud nu, skal kommissionen ellers skæres ned til to tredjedele for at forhindre et væld af overflødige kommissærer, og i stedet lade posterne gå på omgang. Men den beslutning kan altså laves om ved at benytte en kattelem i traktaten. Herudover lover EU at lade være med at blande sig i Irlands stramme abortlovgivning, lave virksomhedsskat og neutralitetspolitik.

Ny folkeafstemning i Irland

Der står dog intet i aftalen om, at traktaten behøver at blive ratificeret igennem en ny folkeafstemning. Men det forventes ifølge flere medier at blive tilfældet, når Irland har fundet holdbare juridiske løsninger på de tre »forbehold«.

Ifølge flere medier har diplomater fra topmødecentret i aftes afsløret, at den irske regeringsleder Brian Cowen bekræftede overfor sine EU-kolleger, at han er indstillet på en folkeafstemning til næste år.

Nøje kalkuleret

53,4 procent af irerne stemte den 12. juni i år nej til Lissabon-traktaten. Men irerne er måske ikke helt ubøjelige.

En meningsmåling foretaget af Irish Times i sidste måned viste, at hvis Irland fik en række indrømmelser på områderne skat, neutralitet og abort samt fik lov til at beholde deres kommissær, så kunne ja-siden vinde med 52,5 procent. Og det var altså netop disse indrømmelser, som Irland fik i Bruxelles på topmødet.

Den irske regering »forråder sit folk«

Den irske milliardær Declan Ganley og den danske EU-veteran Jens-Peter Bonde har netop kritiseret aftalen på topmødet og i fællesskab udtalt:

»Den irske regering har simpelthen ignoreret resultatet af folkeafstemningen og forrådt de mennesker, som i flertal stemte nej. Ingen af de irere som stemte nej til Lissabon-traktaten blev konsulteret af den irske regering, før der blev indgået en aftale med det franske formandsskab«.

Ganley og Bonde har netop installeret sig i Bruxelles i nye kampagnekontorer og vil med den traktatkritiske pan-europæiske bevægelse Libertas arbejde for folkelig protest imod Lissabon-traktaten og kræve en traktatafstemning i alle EU-lande. Libertas vil opstille kandidater fra alle EU-lande som er dedikeret Libertas samlede mål.

De to politikere mener, at ikke et eneste reelt ord bliver ændret i traktaten efter Irlands topmødeaftale med EU-lederne, hvorfor de mener,, at det er tvivlsomt, om det overhovedet er lovligt at gennemføre en afstemning igen. De giver heller ikke meget for, at Irland får lov at beholde sin kommissær, da vedkommende alligevel skal vælges af statsoverhoveder i EU, siger de.

Den mystiske aktivist

Declan Ganley, som er blevet tilskrevet en stor rolle i udfaldet af den irske traktatafstemning, er en lidt mystisk figur som bl.a. er kritiseret for at tjene penge på våbensalg, at have stærke forbindelser til det amerikanske militær, at samarbejde med CIA og for at dele værdier med neo-konservative. Selv afviser han anklagerne, men har om Lissabon-traktaten bl.a. udtalt, at den er dårlig for den irske økonomi og truer de lave irske skatter, en pointe der slog igennem i den irske nej-kampagne.

Jens-Peter Bonde stiller ikke op for Libertas, men skal ifølge Politiken være Ganleys kampagnerådgiver, og har sikret sig et kontor i Bruxelles hos Libertas. Bonde har udtalt, at Libertas er »noget af det mest slagkraftige, jeg har været med til«.

At dømme ud far Bondes betragtning samt Ganleys store formodede betydning for det irske nej, kan man nok forvente at høre en del mere til den irske rigmand og Libertas, som ifølge dem selv samler både højre- og venstrefløjen, i forbindelse med EU-parlamentsvalget til juni.