Annonce

17. december 2008 - 14:43

FN: Rwanda står bag oprør i Congo

Optagelser af satellittelefonsamtaler afslører nu, at Rwanda i Østafrika støtter oprøret mod regeringen i Den Demokratiske Republik Congo, lyder det i en FN-rapport.

Oprørerne udfører tusindvis af drab og forbrydelser i den østlige del af DR Congo, hvor 250.000 mennesker aktuelt er på flugt fra kampe.

FN’s særlige udvalg for at afsløre våbensmugling står bag rapporten. Udvalget er kommet i besiddelse af optagelser af samtaler fra satellit-telefoner mellem oprørsledere i DR Congo, militærledelsen i Rwanda og politiske ledere omkring Rwandas præsident, Paul Kagame, skriver Financial Times. Konklusionen er, at der både er stats- og forretningsinteresser indblandet i konflikten.

Blandt andet afslører FN-udvalget, at præsidentens politiske rådgiver, Tribert Rujigiro Ayabata, har spillet en stor rolle i at skaffe penge til Laurent Nkundas 6.000 soldater, der siden sommer har været i offensiven mod DR Congos regeringshær. Rwanda har både trænet og forsynet Nkundas milits.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce