Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
4. januar 2009 - 13:19

»Vi kræver at blive hørt«

Asmaa Abdol-Hamids tale på Rådshuspladsen den 3. januar

Lad mig starte med at kondolere de mindst 400 palæstinensere der er blevet dræbt i Gaza. Lad mig starte med at kondolere ofrenes familier, pårørende og venner. Lad mig kondolere alle jer der er dukket op i dag. Og alle dem som af forskellige årsager ikke kunne komme. Lad mig kondolere menneskeheden.

Lad mig kondolere værdierne. Lad mig kondolere demokratiet. Lad mig kondolere frihedsforkæmperne, dem som dagligt kæmper for menneskers individuelle frihed, ytringsfrihed og menneskers ret til at eksistere.

I disse tider behøver unge ikke gå til historiebøgerne for at forstå begreber som folkemord, udrensning, racisme eller zionisme. Et klik, og man kan fra hjemmets 37 tommers fladskærm få det serveret live. Det er ikke et skuespil, en film eller en dokumentar, men en levende transmission direkte til de danske kakkelborde hvor den i øjeblikket står på skolestart, arbejde og dagligdagsrutinen.

Israel har på vegne af højrefløjszionisterne, valgt at give Gazas børn en nytårsgave. En massakre pakket ind i rødt gavepapir med et kort hvor der står ”We wish you a bloody new year”.
Der er snart valg i Israel og højrefløjen skal tilfredsstilles, derfor denne massakre. Det er ynkeligt og frastødende.

Man får helt ondt i maven af at tænke på, at Israel serverer palæstinensiske børns liv i den parlamentariske valgkamp.

At det for Israel ikke handler om hvilken politiker der kan komme med de bedste fredelige løsninger, men at det derimod handler om at skabe mest mulig ødelæggelse for at vinde valget - og de palæstinensiske børn bliver taget som gidsler i det her spil
Ja det er ynkeligt og frastødende.

Det tragikomiske er, at Israel påstår at angrebene, at bomberne og drab er et ønske om fred. Hvordan kan Israel ønske fred når de bombarderer universiteter?
Hvordan skal freden komme når Israel dræber børn?
Hvorfra skal freden komme når 60 % israelere støtter den offensive kamp i Gaza?

Hvis det her er fred, så vil jeg nødig vide hvad krig er for en størrelse.

JPEG - 57.9 kb
2.000-3.000 demonstranter, primært danske palæstinensere, forsamlet på Rådshuspladsen i København for at protestere mod Israels krig mod Gaza. Foto: Svend Espensen.

Israel og flere medier fremviser det som var det Hamas institutioner og Hamas folk man ønsker at ramme. I så fald må Hamas bestå af rigtig mange børn. For det er børn vi ser blive ramt.. hvor ligene bliver båret ud i papkasser!

De kan ikke bilde os ind at børnene er Hamas medlemmer. De kan ikke bilde os ind at universiteter. og børnehospitaler er Hamas kontorer. De kan ikke bilde os ind at moskeer og kirker er Hamas celler.

Det er hyklerisk af demokratiske stater at forholde sig passivt i denne massakre. Det er hyklerisk af demokratiske stater ikke at fordømme Israel og Israels bombning af universiteter, bedesteder og børnehospitaler.

Det er yderst hyklerisk for såkaldte demokratiske stater med passivitet, at vurdere at menneskerettigheder kun gælder for nogen og ikke for alle. At liv kun gælder for nogen og ikke alle
At retten til at eksistens kun gælder for nogen og ikke alle.

Drabene i Gaza er en skamplet på enhver stat der kalder sig demokratisk. Enhver stat der påstår at menneskerettighederne er essentielle. Enhver stat der sminker sig med de rigtige værdier. Frihed, menneskerettigheder og basale grundlæggende værdierne er for staterne kommet på prøve, og der står dumpet, dumpet og dumpet.

Hvor er den danske regerings fordømmelse af Israel? Hvor er statsminister Anders Fogh Rasmussen?

Hvor er udenrigsministeren Per Stig Møller? Hvor er du Per Stig Møller, hvor, I Guds navn gemmer du dig?

Danmark bør stå i front i den uacceptable situation og fordømme Israel uden et sekund at blinke med øjnene.

Israel har ikke forstået demokratiets spilleregler men træder på samtlige menneskerettigheder. Derfor bør du Per Stig Møller gå ud og fordømme Israel og fortælle dem at alle børn har ret til at leve, alle mennesker har ret til at leve, Palæstina har ret til at leve og ikke mindst at eksistere.
Så kom ud af busken Per Stig Møller se at komme ud af busken og vær dit ansvar bevidst.

Den israelske hær er nu klar til en jordoffensiv. Det betyder at luftangrebene ikke er nok. De palæstinensiske børn skal for Israel ikke kun bombarderes til døde.. men de skal nu også slagtes. En guerilla krig skal starte.

Vi kræver at blive hørt, Vi kræver at du Per Stig Møller sætter et pres på Israel så de omgående stopper udrensningen af det palæstinensiske folk.

Vi kræver at du på vores vegne, fortæller Israel, at de har tabt opbakningen fra det internationale samfund.

Og forstår Israel ikke at stoppe denne massakre må vi gå til konsekvenserne og må stoppe al diplomatisk og handelsmæssigt samarbejde. Vi boykotter Israel økonomisk, diplomatisk og handelsmæssigt.

Jan Hoby’s tale på Rådshuspladsen den 3. januar

De fleste troede, at julen betød, at vi kunne tage et par dage fri fra verdens problemer. Men julefreden blev brudt den 27. december, hvor det internationale samfund kunne se dem israelske stat og dens massive militærmaskineri gå i gang med en massiv, velkoordineret og velplanlagte massakre på Gazas 1,5 millioner indbyggere.

Men hvis Israel tro, de kan forsætte med at begå deres statsterroristiske gerninger uden massive globale protester, ja så har den sidste uge vist, at opbakningen til Gaza befolkning, til palæstinenseres sag er stigende. Der har været protester i USA, i new Zealand, i de fleste europæiske byer, i hele mellemøsten og asien.  Tusindvis af jøder har deltaget i protesterne verden over og vist at Israel ikke taler på alle jøders vegne, når Staten Israel begår forbrydelser mod menneskeheden.

Så derfor er det rigtig at demonstrere i disse dage og det bliver nødvendigt at forsætte og intensivere protester mod Israels statsterrorisme. Vi må fastholde presset og konfrontere Israel og deres løgne.

Den første løgn er, at Israels angreb på Gaza er at et modsvar på Qassam raketangreb fra Gaza, fordi Hamas brød våbenhvilen. Det er og bliver en løgn! I de 6 måneder der har været våbenhvilen har Hamas overholdt våbenhvilen. Den 4. november er en meget vigtig dato – nemlig datoen for det amerikanske valg. Den dag fortog de israelske væbnede styrker et angreb på Gaza, som dræbte medlemmer af Hamas. Det er Israel og kun Israel, der har brudt våbenhvilen gang på gang de sidste 6 måneder.

Den 19. december udløb våbenhvilen og Hamas ønskede at forlænge våbenhvilen, men Israel sagde nej. Fra den 19. december til den 29. december blev der affyret 19 Qassam raketter fra Gaza og ind i Israel. Hvor mange blev dræbt? Ikke en eneste. Ikke en eneste person, og som svar på det, fortog de Israelske styrker et angreb, der indtil i dag har dræbt over 400 og såret mere end 1200 palæstinensere i Gaza. Mange af dem børn og unge, gamle og svage. Flere ligger begravet under sønderbombet kontorbygninger, skoler, moskeer og boligblokke.

Det er ikke bare ude af proportion, for det handler ikke om proportioner – men om Israels forsøg på at smadre  Hamas. En krig som har stået på de sidste 2 år, siden  Hamas blev demokratisk valgt i Gaza. For i 2 år har Gaza været afskåret fra fødevarer, vand, medicin, olie og andre livsnødvendigheder fordi det palæstinensiske folk valgt en Hamas regering. Derfor har Israel ført terror mod befolkningen i Gaza og gjort Gaza til vor tids største koncentrationslejr.

Israels strategi har været planlagt længe og hedder  »Dahiya doctrine« en doktrin der er opkaldt efter Beiruts Dahiya distrikt som i august 2006 blev bombet tilbage til stenalderen af Israel. General Gadi Eisenkot, ansvarlig for Israels Nordkommando, har meget præcist forklaret i den israelske avis Ha ’aretz, hvad Dahiya doktrinen går ud på:

»What happened in the Dahiya quarter in Beirut in 2006 will happen in every village from which Israel is fired upon. We will apply disproportionate force upon it and cause great damage and destruction there. From our standpoint, these are not civilian villages, they are military bases. This is not a recommendation. This is a plan. And it has been approved«.

Terroren mod Gazas befolkning betyder en langsom men sikker sultedød for de mange i Gaza. Det er den samme taktik, som Hitler brugte mod den jødiske ghetto i Warszawa, langsomt med sikret at afskære fødevarende til de belejrede jøder for at sulte dem i knæ.
Når Israels regering og væbnet styrker taler om fred, om fredelig sameksistens, om våbenhvile og om at Israel ikke har et udestående med det palæstinensiske folk, så skal vi ikke takke Israel og tro deres ord. For de lyver. Hundredvis af palæstinensere er døde på grund af Israel blokade mod Gaza de sidste 2 år.

Israel har skabt et nyt apartheid regime i mellemøsten. Det er derfor også sørgeligt at høre nogle, selv blandt det palæstinensiske folks støtter, at Hamas og Israels har lige meget skyld i konflikten og opfattes som jævnbyrdige partner i en militær konflikt.

For det første taler de, der argumenterer for at Hamas bærer det samme ansvar som Israel, mod bedre viden.

For det andet accepterer de Israels og USA løgne og stigmatisering af alle muslimer og i særdeleshed de muslimske organisationer som forsvarer det palæstinensiske folk. Hamas og Hizbollah er ikke terrororganisationer med frihedskæmpere som ANC var det i Sydafrika. Hvis det palæstinensiske folk havde samme adgang til masseødelæggelsesvåben som Israel og USA, ja så kunne man tale og ligeværdige modstandere.

At udlade at støtte det palæstinensiske folks ret til at støtte Hamas, blot fordi Hamas er muslimsk, er et knæfald for islamofobi. Kun Israel, USA og deres zionistiske venner har gavn af den del- og hersk strategi.
Som socialist, ateist og fagforeningsleder støtter jeg det palæstinensiske folk og deres demokratisk valgte Hamas-regerings ret til at forsvare sig mod terrorstaten Israels folkemord.

Vi har alle sammen et ansvar, når vi går fra denne demonstration, for siden den 29. december er verdens mest velsmurt mediepropagandamaskine blevet kørt i stilling. Hver gang et barn, en boligblok, en moske er blevet dræbt eller ramt vil den israelske spinmaskine komme med en alternativ historie, som verdens pressen vil sluge råt for usødt. Men deres historier bygger på løgn og atter løgn.
Hvor mange gange har vi ikke hørt i den sidste uge: Israel var nød til at reagere! For hver eneste dag under den 6 måneder lange våbenhvilen Hamas affyret Qassam raketter, men det er en løgn.

Vi må alle konfrontere disse løgne, så hvis I ser en løgn i jeres avis eller på TV, så skriv et læserbrev eller ring til TV stationens redaktion. 
Får fat i jeres kommunale politiker eller folketingspolitiker og få dem til at tage afstand for Israels statsterrorisme, få jeres fagforening til at lave en udtalelse der fordømmer Israels handlinger. Diskuterer det med jeres venner, som ikke er her i dag, spred ordet. For jo mere larm, jo større protester vi kan lave her i Danmark og resten af verden jo flere palæstinensiske liv, kan vi redde.

Der er en anden ting vi også må forholde os til. Lige før Israel startede deres angreb på Gaza, hvor var den israelske udenrigsminister? Hvor var hun? Hun var i Egypten og trykke Egyptens brutale diktatoren Murabaks hånd og samme planlægge, hvad de i fællesskab skulle gøre ved Gaza og Hamas. For hvad har de egyptiske styrker og politi gjort ved grænsen til Gaza, når palæstinensere har flygtet for Israels terrorbombninger? De har skudt på, tæskede på dem og tvunget dem tilbage ind i Gaza og til Israels bombninger.

Men vi må også huske på at sidestille Israels og USA og holde dem begge ansvarlige for katastrofen i Gaza. Som vi anklager den Israelske regering, anklager vi også USA, for uden USA kunne en verdens mest militariseret samfund ikke på tresindstyvende år forsætte med deres overgreb på det palæstinensiske folk. For det er USA’s milliardstøtte, der år ud og ind sikrer, at staten Israel forsætter med at være terrorstat nummer to i verden.

Vi må kæmpe for en løsning, en løsning som sikre en ét statsløsning, hvor de facto jøder og palæstinensere kan leve i fredelig sameksistens, en løsning der sikre at de mere end 3 millioner fordrevet palæstinensere og deres efterkommer kan komme tilbage til ét Palæstina, som det var i 1948 og 1967.

Der bliver ingen fred i mellemøsten og i Palæstina før der er fundet en retfærdig og demokratiske løsning.

Asmaa Abdol-Hamid er socialrådgiver og samfundsdebattør. Hun har tidligere været folketingskandidat for Enhedslisten. Jan Hoby er fagforeningsmand i LFS.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce