Nyt skudattentat mod græske betjente

De militante protester i Grækenland fortsætter på daglig basis med demonstrationer og små og store angreb på politiet som reaktion på drabet på den 15-årige Alexandros Grigoropoulos i starten af december.

De seneste par uger er angrebene på politiet dog blevet trappet voldsomt op med direkte skudattentater. Senest blev en gruppe betjente beskudt foran det græske kulturministerium med omkring 20 skud fra to mænd bevæbnet med Kalashnikov-maskinpistoler. Episoden fandt sted tidligt om morgenen den 5. januar.

En 21-årig betjent blev alvorligt såret af to kugler i brystet og benet, men meldes uden for livsfare.

Den 23. december blev en politibus beskudt i Athen, og efterfølgende tog en ukendt gruppe ved navn »Folkelig Aktion« ansvaret for attentatet.

Masseanholdelser og razziaer

Mens det officielle Grækenland frygter grundlæggelsen af en ny terrororganisation, er spørgsmålet blandt især venstrefløjsaktivister imidlertid, hvem der egentlig står bag den opsigtsvækkende optrapning. Protesterne har – på trods af de voldsomme gadekampe med politiet – siden den 6. december været præget af massemobilisering og stor folkelig opbakning, og politiet har haft særdeles svært ved at dæmme op for urolighederne.

Græsk politi angribes dagligt af venstrefløjsaktivister som her i Athen nytårsaften. Flere skudattentater risikerer imidlertid at svække oprøret, mener flere kommentatorere. Foto: Indymedia/Athen

Skudattentaterne har imidlertid givet politiet anledning til at gennemføre massive razziaer i Exarchia-kvarteret, der er kendt som en oprørsk og alternativt bydel i Athen. Hele dagen har politiet gennemtrævlet barer, caféer og andre tilholdssteder og anholdt en større gruppe mennesker, der nu skal afhøres.

På forskellige alternative hjemmesider advares folk mod at opholde sig i kvarteret, hvis de vil undgå anholdelse.

Ligeledes har politiet benyttet attentatet den 23. december til atter at rejse spørgsmålet om det særlige græske forbud mod at politiet bevæger sig ind på universitetsområder. Ifølge politiet blev skuddene dengang nemlig affyret fra et besat universitet.

Andre kilder mener dog, at skuddene blev affyret udenfor universitet, men under alle omstændigheder er episoden blevet brugt offensivt af politiet i et forsøg på at opnå tilladelse til at ransage universiteterne, som udgør en sikker base for de militante demonstranter, der efter kampe med politiet ubesværet kan trække sig tilbage til et »helle« på universiteternes områder.

Fascister og politiprovokatører

Samtidig risikerer skudattentaterne at udmønte sig i en demobiliserende effekt i forhold til de fortsatte demonstrationer mod den græske regering. Alt i alt har det fået venstrefløjsaktivister på diverse alternative debatfora til at overveje, om attentaterne i virkeligheden er udført af provokatører.

Spekulationerne får ikke mindst næring af, at organiserede fascister åbenlyst har samarbejdet med politiet under den seneste måneds uroligheder, ligesom civilbetjente klædt ud som demonstranter er blevet afsløret i at begå hærværk mod bl.a. småbutikker. Flertallet af demonstranterne er ellers konsekvent gået efter symboler på storkapital som f.eks. banker, luksusbiler og stormagasiner.

Andre steder har bevæbnede fascister angrebet demonstranter uden at politiet har grebet ind eller ligefrem angrebet sammen med uniformerede betjente. Til tv-kanalen Alpha bekræftede borgmesteren i byen Patras således, at organiserede fascister – og ikke »bekymrede butiksindehavere«, som de fleste medier ellers beskrev dem som – samarbejdede med politiet om at jage venstreorienterede demonstranter i byen den 10. december.

Ifølge avisen Ta Nea havde politiet forud for episoden fortalt til lokale erhvervsdrivende, at anarkister ville ankomme i busser til en række mindre byer for at »ødelægge og brænde deres butikker«.

På de lokale politistationer skulle der angiveligt have ligget lister, hvor »frivillige« kunne skrive sig op til at samarbejde med politiet mod de hærgende anarkister – som altså aldrig kom.

Den åbenlyse løgn fik efterfølgende seks parlamentsmedlemmer fra socialistpartiet Pasok til at forfatte en offentlig klage over politiet.

Fortsatte demonstrationer

Samtidig fortsætter protesterne i Grækenland. Ifølge politiet er er der tale om en »voksende offentlig fjendtlighed« efter den seneste måneds optøjer. Angiveligt bliver politiet dagligt angrebet af aktivister rundt om i landet, og der gennemføres jævnligt demonstrationer.

Fanger i Korydalos fængslet i Athen hilser en solidaritetsdemonstration ved at kaste brændende papir ud af cellevinduet. Foto: Indymedia/Athen

Senest afvikledes en række demonstrationer landet over nytårsaften i solidaritet med de fængslede. I Athen demonstrerede omkring 1.000 mennesker udenfor Korydalos fængslet, hvor de affyrede fyrværkeri og råbte slagord og hilsner til de indsatte. Ifølge nogle af deltagerne skulle det være en af de mest bevægende demonstrationer i lang tid.

Den 9. januar er der atter indkaldt til store demonstrationer, arrangeret af lærere, elever og studerende på skoler og universiteter, og det anses som den vigtig markør for, hvordan protesterne vil udvikle sig i den nærmeste fremtid.

Den 9. januar er 18-årsdagen for mordet på læreren Nikos Temponeras, der blev myrdet af højreekstremister under en skolebesættelse i byen Patras.