Fortsat protester og uro i Grækenland

Med slagord som »Brød, uddannelse, frihed« demonstrerede op mod 10.000 mennesker fredag den 9. januar i Athen mod privatisering af uddannelsessektoren og mod politibrutalitet. Samtidig markerede demonstrationen både i Athen og andre byer årsdagen for fascisters mord på en venstreorienteret lærer i 1991.

Ifølge græske medier var 8.000 betjente udkommanderet med ordre om at foretage masseanholdelser, hvis der blev optræk til nye uroligheder. Omkring 100 demonstranter endte da også med at blive arresteret, og mindst en blev kvæstet, da han blev slået i hovedet bagfra med en politiknippel.

Undervejs på ruten fandt demonstranter en luftpistol pakket ind i en avis, som de straks overleverede til politiet. Frygten for provokationer er stor blandt de græske aktivister efter flere episoder med skyderier med både luft- og maskinpistoler.

Måling: Befolkningen frygter terrorgrupper

Tre betjente blev den 5. januar beskudt med maskinpistoler, hvoraf den enes tilstand fortsat er kritisk. En gruppe ved navn »Revolutionær Kamp« hævdes at stå bag attentatet, og politiet har indledt en omfattende jagt på gerningsmændene.

Omkring 10.000 studenter, lærere og andre demonstrerede den 9. januar i Athen mod privatisering af uddannelsessektoren og mod politibrutalitet. Foto: UK IMC

»Revolutionær Kamp« har siden 2003 udført en række attentater mod bl.a. domhuse og regeringsbygninger. I januar 2007 tog gruppen ansvar for et raketangreb mod den amerikanske ambassade i Athen, og ifølge politiet har den maskinpistol, der blev benyttet mod de tre betjente tidligere været brugt af »Revolutionær Kamp«.

Hidtil er otte mennesker blevet anholdt under de massive ransagninger, der er gennemført, og sigtet for ulovlig våbenbesiddelse. Ingen af dem kædes dog direkte sammen med »Revolutionær Kamp«. Samtidig har politiet sat navn på 25 andre, som de mener, kan have en eller anden form for kontakt med gruppen.

Skudattentatet har ifølge meningsmålinger rejst en omfattende bekymring i befolkningen for genoplivningen af venstreorienteret terror. Således giver 90 pct. udtryk for, at de frygter en ny terrorgruppe, og 80 pct. mener, at et nyt attentat er sandsynligt, skriver avisen Kathimerini.

Under og efter fredagens studenterdemonstration kom det atter til sammenstød mellem demonstranter og politi i Athen Foto: UK IMC

60 pct. af de adspurgte mener desuden, at det er sandsynligt, at nye væbnede grupper vil aktionere i den nærmeste fremtid, og 40 pct. mener ikke, at politiet er i stand til at håndtere storbyuroligheder.

Hidtil er det da heller ikke lykkedes politiet at standse hverken de fortsatte sammenstød mellem politi og demonstranter, eller de mange angreb på især banker og luksusbutikker.

For få dage siden brandbombede ukendte gerningsmænd en bank i Athen, og dagen inden blev der sat ild til en afdeling af den amerikansk-ejede cafékæde Starbucks.

Staten prioriterer den offentlige sikkerhed

Skudattentatet mod politiet har fået indenrigsminister Prokopis Pavlopoulos til at erklære at den offentlige sikkerhed har topprioritet:

– I et demokratisk land er beskyttelsen af menneskerettigheder altoverskyggende, men loven skal håndhæves, og det vigtigste er social ro, udtaler indenrigsministeren ifølge Kathimerini.

Henvisningen til menneskerettigheder faldt som reaktion på anklager mod politiet for at været for hårdhændede under fredagens studenterdemonstrationer. Flere advokater, der blev anholdt under demonstrationerne, har således meddelt, at de har tænkt sig at anlægge sag mod staten over politiets taktik.

En demonstrant, der netop har modtaget behandling efter skader forårssaget af politiet, blev slået i hovedet bagfra af en betjent, netop som han forlod sundhedsklinikken. Foto: UK IMC

Indenrigsminister Pavlopoulos vil ikke udelukke, at medlemmer af »Revolutionær Kamp« arbejder sammen med medlemmer af den opløste byguerillagruppe »17. November«, der siden 1973 har udført en lang række attentater i Grækenland, indtil gruppens ledende medlemmer blev fængslet i 2002.

Samarbejde mellem politi og fascister

Blandt debattører på den græske venstrefløj hersker der imidlertid tvivl om, hvorvidt attentatet mod betjentene er udført af venstreorienterede. I løbet af den seneste måned er der flere gange blevet skudt mod venstreorienterede demonstranter – godt nok kun med luftpistoler – og senest er der dukket ny dokumentation op for samarbejde mellem politiet og organiserede fascister.

Den 8. december – to dage efter politidrabet på den 15-årige Andreas Grigoropoulos – angreb en større gruppe fascister de venstreorienterede aktivister, der havde besat universitetet i Thessaloniki, hvor politiet ifølge græsk lov ikke har adgang.

Mens kampklædt politi så til på få meters afstand, kastede fascisterne sten, flasker og kanonslag mod aktivisterne på universitet, mens de råbte »anarkistiske horeunger«.

Også andre steder i landet er samarbejdet mellem politi og fascister blevet dokumenteret, og det har skabt næring til overvejelserne om skudattentatet som en politisk provokation, beregnet på at give politiet udvidede beføjelser.