Socialt oprør truer Euroen

Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) udtalte i kølvandet på finanskrisen, at »nu kan man se, hvad det koster at stå uden for Euroen«. Udtalelsen vandt genklang i medierne med historien om, at Danmark havde været bedre sikret i den internationale finanskrise, hvis vi var med i den 16-lande store euro-zone. Euroen er nemlig en stabil valuta og kilde til vækst for hele euro-zonen, lyder forklaringen.

Euroen kan kollapse

Men det er ikke alle, som mener, at det går godt i valutafællesskabet i disse krisetider, understreger Folkebevægelsen mod EU på sin hjemmeside. Bl.a. den britiske avis Daily Mail går på tværs af diskursen, når den skriver, at den finansielle verden udmærket ved, at et stort spørgsmålstegn nu hænger over hele den Europæiske Union: Vil den europæiske fællesvaluta bryde sammen?

Spekulationerne, som er fremsat af finansfolk og økonomer, foranledigede Den Europæiske Centralbanks direktør, Jean-Claude Trichet, til et forsøg på at mane al snak i jorden. Men at han overhovedet fandt denne manøvre nødvendig, sparkede blot yderligere til bekymringen på markedet.

De omfattende strejker og uroligheder i en række europæiske lande – ikke mindst landmændenes militante protester – kan true Euroens stabilitet, frygter finanseksperter.

De finansielle markeder reagerede ved at lægge øget pres på euro-zonens svageste økonomier i Portugal, Italien, Irland, Grækenland og Spanien. Disse landes kroniske underskud kan betyde, at de bliver ude af stand til at betale deres gæld til udlandet, hvorfor markedet har gjort det rigtigt dyrt for dem at låne penge.

Landene, som på det seneste også har fået nedvurderet deres kreditværdighed, kan altså få endnu sværere ved at låne penge og finde investorer. Herudover er der enorm forskel på den rente, som eksempelvis Grækenland skal betale for at låne penge i forhold til, hvad større økonomier skal betale. Dette afslører den første revne i det, som hidtil har været et forholdsvist stabilt Fort Europa, skriver New York Times.

De perifere økonomier kan derfor blive tvunget til at erklære sig konkurs eller opgive den fælles valuta.

Indskrænkede handlemuligheder

Har Euroen en del af skylden for de økonomiske problemer, spørger professor Laurant Jaque, professor i international finansiering i den franske avis Le Monde Diplomatique og svarer:

Da man med Maastricht-traktaten oprettede den fælles pengepolitik, fratog man enkeltlandene muligheden for at styre deres økonomier gennem uafhængig pengepolitik og fleksibel vekselkurs. Herudover blev budgetpolitikken indskrænket af stabilitetspagten (et lands underskud på statsbudgettet må højst udgøre tre procent af bruttonationalproduktet).

Kombinationen af centraliseret pengepolitik – at renten på udlån fastsættes af Den Europæiske Centralbank – og decentraliseret budgetpolitik har skabt inflationsforskelle som bl.a. har forringet købekraften i de dårligt stillede euro-lande. I et system med nationale valutaer kunne dette korrigeres igennem op- eller nedskrivning af valutaen, men den mulighed har Euro-landende ikke.

Kontrasten til Storbritannien, Sverige og Danmark med egen valuta er slående: Disse lande har højere vækst, begrænset underskud og lavere arbejdsløshed, skriver professor Jaque.

Nye tal fra EU’s statistiske kontor viser, at arbejdsløsheden i Danmark er på 4,5 pct., hvilket er lavt i forhold til euro-zonens lande, hvor arbejdsløsheden steg til hele 8,0 pct. i december, tal som ramte flere avisoverskrifter.

Socialt oprør kan knuse Euroen

Euro-zonen har i flere år haft økonomier med budgetunderskud, som overskrider niveauet fastsat i stabilitetspagten. Men med stigende arbejdsløshed begynder euro-nettet for alvor at stramme. Ved høj arbejdsløshed vil lande med selvstændig valuta normalt være tilbøjelige til at føre en ekspansiv finanspolitik ved bl.a. at øge de offentlige udgifter for at øge købekraften, men sådanne handlinger vil stride – yderligere – imod stabilitetspagten og underminere Centralbanken.

Et øget antal sociale uroligheder kan være med til at forværre Euro-krisen.

For staterne er det dog nødvendigt at nedbringe arbejdsløsheden, ikke mindst for at undgå – mere – social urolighed. I Spanien, Grækenland, Italien og Portugal, hvor arbejdsløsheden ofte har befundet sig over 10 pct. de sidste ti år, kan man ikke for evigt acceptere at være dårligt stillet grundet overprisen på »deres euro« i krisen. Derfor kan landene vælge at gå tilbage til nationale valutaer, specielt hvis det sociale klima bryder endnu mere i brand, vurderer professor Jaque.

Op imod 2,5 millioner franskmænd gik i torsdags på gaden i en én-dags national strejke bl.a. for at protestere imod nedskæringer af arbejdspladser. De franske protester fulgte i kølvandet på den seneste tids uroligheder og demonstrationer i Grækenland, England og de baltiske lande.