Annonce

FagligtArbejderbevægelsen og arbejdskamp
10. februar 2009 - 18:02

Flyselskab ønskes velkommen med konflikttrussel

Det irske flyselskab Ryanair har i Jyllands-Posten opstillet en målsætning om at slå SAS af pinden som det største selskab i Københavns Lufthavn. Selskabets administrerende direktør Michael O’Leary siger, at selskabet inden for de næste tre år vil kunne levere 10 millioner passagerer til lufthavnen.

Velkommen på overenskomstmæssige vilkår

Selskabet bliver dog mødt med krav om overenskomstmæssige vilkår for at kunne blive budt velkommen af 3F Kastrup, der organiserer mange af de ansatte i lufthavnen.

– Der er frit marked i luftfartsbranchen og alle konkurrerer med hinanden, men det skal ikke ske på bekostning af løn- og arbejdsforhold, siger formanden for 3F Kastrup, Henrik Bay-Clausen i pressemeddelelse.

– Vi er ikke gift med nogen af selskaberne, men vi kræver, at de konkurrerer på nogen lunde lige vilkår, siger han.

3F Kastrup organiserer omkring 6.400 medlemmer inden for transport, handel, produktion, byggeri, anlæg samt offentlig og privat service - med Københavns Lufthavn som den absolut største arbejdsplads.

JPEG - 43.1 kb
Ryanair mødes med krav om overholdelse af overenskomster for at være velkomne i København Lufthavn. Foto fra hjemmesiden for 3F Kastrup.

Blakket rygte

Fagforeningen tiltro til at Ryanair vilje til at opfylde de overenskomstmæssige vilkår er til gengæld begrænsede.

– Ryanair nægter notorisk at indgå overenskomster og er i det hele taget kendt som en af de værste arbejdsgivere i branchen. Det vil nok være en god idé for dem at få orden i de ting, hvis de vil gøre alvor af planen om at komme til København, siger Henrik Bay-Clausen.

Fagforeningsformanden siger, at Ryanair for at forsøge at presse priser og landingsafgifter overalt, hvor de kan komme af sted med det.

Han siger dog samtidig, at Ryanair har en vane med at flytte igen, hvis de ikke får deres vilje. Det skal ifølge 3F Kastrup være sket i Esbjerg og senest på den Canariske ø Fuerteventura, hvor selskabet lukkede omkring 10 ruter, fordi de ikke fik tilskud nok.

Strejke og blokade i spil

Fagforeningen mener derfor allerede nu, det er på sin plads at nævne de faglige skridt, den kan se sig nødsaget til at tage i brug.

– Vi vil gøre vores til, at de indgår overenskomst med alle personalegrupper, siger Henrik Bay-Clausen og nævner lovlige kampmidler som strejke, sympatistrejke og blokade.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce