Nyt fransk parti til kamp mod kapitalismen

I kølvandet på den økonomiske krise og under et banner af antikapitalisme griber det nye franske parti »Nouveau parti anticapitaliste« (Nyt Antikapitalistisk Parti, NPA) fat om franske arbejderes tiltagende utilfredshed med det kapitalistiske system. På et udenomsparlamentarisk, aktivistisk grundlag vil partiet mobilisere en bred alliance på venstrefløjen igennem konfrontativ kapitalismekritik.

– Det er virkelig stort det her, udtaler Nikolaj Villumsen til Modkraft.dk efter at være hjemvendt fra partistiftelsen i Paris den 6.-8. februar.

Nikolaj Villumsen deltog på vegne af Enhedslisten sammen med 650 delegerede og over 100 internationale gæster ved stiftelsen af partiet, et fremmøde der ifølge arrangørerne var utrolig stort.

Trotskistisk postbud

Hovedfiguren bag NPA er postbudet og politikeren Olivier Besancenot. Han stillede op som præsidentkandidat ved de franske valg i 2002 og 2007 for den Kommunistiske Revolutionære Liga (LCR), et trotskistisk parti stiftet i maj 1968. Dagen før Besancenot var med til at stifte NPA, deltog han i nedlæggelsen af det 40 år gamle parti, hvilket er et signal om, at kræfterne i det gamle LCR nu finder sine nye veje i NPA.

34-årige Olivier Besancenot, som opnåede mere end fire procent af de franske stemmer ved de seneste præsidentvalg, er ifølge franske medier ligeså tilpas med at rose Che Guevara, som han er med at fordømme Nicolas Sarkozy. Ifølge Enhedslistens Nikolaj Villumsen er der i Frankrig netop momentum for en politiker og et politisk parti, som ikke er bange for markant at vedkende sig sin venstreorientering. Foto: PR/LCR

Olivier Besancenot, som ifølge meningsmålinger er en af Frankrigs mest populære politikere, har slået fast, at NPA skal ledes kollektivt. I Paris manifesterede han pointen ved at forholde sig tilbagetrukket på sin plads bagerst i salen efter at have givet sin åbningstale.

Antikapitalisme uden omsvøb

Den 29. januar gik op imod 2,5 millioner franskmænd på gaden for at udtrykke deres vrede over nedskæringer af deres arbejdspladser samtidig med, at offentlige finanser bruges på at redde landets banker. Stiftelsen af NPA rammer derfor midt ned i vreden over den økonomiske krise, som mange franskmænd mener skyldes det frie marked, som er løbet løbsk. Partistifterne vil skabe et »nyt maj 1968« og fortsætte den bølge af sociale protester, strejker og demonstrationer, som er skyllet ind over det meste af Europa de seneste måneder.

En meningsmåling bragt i den franske avis Líberation viser, at 53 pct. af alle franskmænd nu er parate til at organisere sig i sociale bevægelser og at 57 pct. mener, at den økonomiske krise skyldes det internationale finansielle systems fallit.

– Der er altså momentum for et parti, som ikke er bange for at angribe det kapitalistiske system frontalt og uden omsvøb kræve sociale rettigheder og omfordeling, vurderer Nikolaj Villumsen.

NPA stiller med to konkrete forslag, som henvender sig direkte til de udsatte arbejdere: At minimumslønnen hæves med 300 euro om måneden efter skat (fra de nuværende 1.320 euro om måneden før skat). Endvidere foreslår NPA at franske virksomheder med overskud ikke skal kunne fyre deres medarbejdere for blot at flytte virksomheden hen, hvor der er billigere arbejdskraft.

Produkt af social modstand

NPA har lagt op til at ville indgå alliancer med andre dele af venstrefløjen, men ikke for enhver pris. NPA stiller som betingelse at forblive uafhængigt at Parti Socialiste (PS), som i dansk sammenhæng bedst svarer til Socialdemokraterne. Dermed er det usandsynligt, at NPA kan danne alliance med det franske kommunistparti, som har siddet i regering med PS i flere år. For kommunistpartiet handler det nemlig først og fremmest om regeringsdeltagelse, hvorimod NPA vil stå fast på at fremhæve modsætningerne mellem samfundets top og bund, forklarer Nikolaj Villumsen.

NPA er således først og fremmest et udenomsparlamentarisk parti som ikke søger magten igennem de institutionaliserede kanaler:

– Vi er ikke et institutionelt parti, vi er et aktivistisk parti. Vi er et produkt af den sociale modstand, understregede Olivier Besancenot i sin tale ved partistiftelsen.

Medlemstallet fra det nu nedlagte LCR til NPA er tredoblet, og de nye medlemmer tæller særligt unge, arbejdere og partiløse. Spørgsmålet er, om NPA også finder fælles fodslag med de såkaldte »banlieues«, som i 2005 gjorde oprør i Paris, Strasbourg, Lyon og Toulouse, og som ikke hidtil har indgået i nogen organiseret alliance med de studerende og intellektuelle på den franske venstrefløj.