Venezuela tilbageviser Hillary Clinton-rapport

Det amerikanske udenrigsministerium fremlagde onsdag den 25. februar en længere rapport, der vurderer de civile, politiske og faglige rettigheder i mere en 200 lande hele verden over. Rapporten blev fremlagt på en pressekonference af den nyudnævnte udenrigsminister Hillary Clinton.

Rapportens kritik

Et af de lande, som rapporten går i kødet på, er Venezuela under den socialistiske præsident Hugo Chavez’ lederskab. Rapporten kritiserer både de demokratiske tilstande og menneskeretssituationen i det latinamerikanske land.

Rapporten siger, at det venezuelanske civilsamfund i løbet af det sidste år har fået udhulet »både demokratiske og humane rettigheder, med mulige alvorlige konsekvenser«. Den beskylder regeringsvenlige medier i Venezuela for at fremme antisemitisme. Og den anklager landet for mangel på pressefrihed med henvisning til et »klima af selvcensur«.

Rapporten peger også på uhumane fængselsvilkår, udenomsretslige domfældelser mod politiofficerer i flere byer og lovgivning vedtaget i Nationalforsamlingen sidste år for at have nedsat »de valgte embedsmænds autoritet og fremmet centralisering af magt«.

Grundløse beskyldninger

Venezuelas regering afviser imidlertid beskyldninger. I en pressemeddelelse
torsdag den 26. februar kalder Venezuealas udenrigsministerium rapporten for »falsk, interventionistisk og ondskabsfuld«.

Den venezuelanske udenrigsminister Nicolás Maruro beder USA’s regering om at stoppe angrebene på Venezuela.

Ministeriet afviser rapportens beskyldninger om indskrænkning af demokratiet som »grundløse« og siger at rapporten er et forsøg på at knægte Venezuela ret til at »styre sin egen skæbne«.

Venezuelas udenrigsministerium stiller også spørgsmålstegn ved rapportens soberhed fordi den slet ikke berører USA’s egne brud på menneskerettighederne.

»Den venezuelanske regering finder denne tilbagevende skik fra USA-bureaukratiets side for utilstedelig«, hedder det i pressemeddelelsen. »Staten med der mørkeste generalieblad om overtrædelser og angreb på den menneskelige værdighed i samtidshistorien foregiver at kunne sætte sig til dommer over andre stater«.

Ministeriet skriver at den amerikanske rapport »skader forholdet med vores lande, som skulle være baseret på respekt, lighed og ikke-indgriber i interne affærer«.

Forstærkelse af diplomatisk krise

Den venezuelanske udenrigsminister Nicolás Maduro har også tilbagevist beskyldningerne i rapporten i en tale i Nationalforsamlingen torsdag den 26. februar. Her opfordrede han den amerikanske regering til at stoppe angrebene på Venezuela.

Striden om menneskeretssituationen i Venezuela er det seneste udslag af den ideologiske konfrontation, som Obama-regeringen arver og viderefører fra Bush-tiden.

Konflikten mellem de to lande blev især skærpet, efter at USA i april 2002 var indblandet i et kupforsøg mod præsident Chavez. Så sent som i september beskyldte både Venezuela og Bolivias regeringer de nordamerikanske myndigheder for at være involveret i planer om at vælte de demokratisk valgte regeringer i de to lande.

Præsident Hugo Chávez har efter Obamas indsættelse i Det Hvide Hus ellers flere gang udtryk håb om forbedring af forholdet mellem de to lande.

Den amerikanske regerings anerkendelse af udfaldet af en folkeafsteming om Venezuela forfatning den 15. februar, tydede da også på en opblødning af forholdet. En talsmand for USA’s udenrigsministerium, Gordon Duguid, udtalte to dage efter afstemningen, at »det er min forståelse at afstemningen fandt sted i et gennemført demokratisk proces«.

Men både præsident Barack Obama og udenrigsminister Hillary Clinton har i flere udtalelser fordømt det venezuelanske styre med henvisning til mangel på demokratisk udøvelse af magten.