Annonce

13. marts 2009 - 13:06

Venstrefløjen kan vinde præsidentvalg i El Salvador

Præsidentvalget i El Salvador bliver afgjort på søndag – allerede i første runde.

Allerede i januar blev Frente Farabundo para la Liberacion Nacional, FMLN det største parti i nationalforsamling om end kun med et enkelt mandat mere end det regerende højreorienterede Arena-parti.

Ingen af partierne har flertal alene. Arena har regeret landet siden 1989 og det dollariserede land har sammen med Colombia og Peru været USA`s nærmeste allierede i Latinamerika. Arena fører valgkamp med slogans som »Ja til demokrati - nej til kommunisme!«

FMLN, der med succes har forvandlet sig fra guerillabevægelse til politisk parti, har vundet solidt fodfæste på kommuneplan og styrer nu direkte mod præsidentposten. Partiet har historiske forbindelser til Cuba, Venezuela og Nicaragua, men fører en valgkamp, hvor suveræniteten understreges.

Selv end FMLN gik frem ved de ligeledes afholdte kommunalvalg i januar, tabte man borgmesterposten i hovedstaden, San Salvador, med kun to tusind stemmer.

Det fik Arena til at vejre morgenluft efter at have ligget dårligt i utallige meningsmålinger. Og da de to midterpartier besluttede at trække deres præsident-kandidater og anbefale at stemme på Arena røg armene i vejret på den tidligere politidirektør, Rodrigo Ëvila, som er kandidat for Arena.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce