Annonce

18. marts 2009 - 14:32

Private dominerer World Water Forum

Det er de private vandfirmaer, der dominerer det femte verdensforum for vand i Istanbul. Sådan lyder anklagen fra aktivister udenfor konferencecenteret.

Det femte World Water Forum er i gang i Tyrkiet med deltagelse af politiske ledere og eksperter. Det er organiseret af det Marseille-baserede World Water Council, der også har arrangeret tidligere konferencer i Mexico, Holland, Japan og Marokko. Rådet blev stiftet for at udveksle idéer om bevarelse og udvikling af vandressourcer i verden.

Og det ser skræmmende ud. FN anslår i dag, at 1,1 milliard mennesker lever uden rent drikkevand. Omkring 70 procent af verdens ferskvand bruges til vanding. FN forudser, at tæt på 70 procent af verdens befolkning i 2017 får problemer med at få adgang til ferskvand.

Deltagere på World Water Forum er blandt andet Aquafed – den internationale sammenslutning af private udbydere af vand, Verdensbanken og statslige og private organer, der har med vand at gøre.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce