Udsigten til at kommunisterne i Indien går frem ved det igangværende parlamentsvalg, bekymrer børsmæglere.
– Udviklingen synes at pege på et meget opsplittet parlament, som kunne ødelægge chancerne for et opsving på markedet, siger børsanalytikeren Ridham Desai fra firmaet Morgan Stanley til Reuters.
Han vurderer, at kurserne på børsen kan gå mellem 15 og 30 procent ned, hvis kommunisterne får markant fremgang i Lok Sabha – også kaldet underhuset.
Meningsmålingerne har i ugevis vist, at kommunisternes Tredje Front-alliance kan gå hen og blive afgørende for, at de to største blokke, ledt af Kongrespartiet og det hindu-nationalistiske Bharatiya Janata Party (BJP) kan danne regering.
Den Tredje Front består af de to store kommunistiske partier CPI(M) og CPI og en lang række mindre partier i regionerne.
Mange af de mindre regionale partier, der før støttede BJP, har nu besluttet at gå med i den Tredje Front.
Senest har Kongrespartiet, der anses for at være socialdemokratisk, strakt en hånd ud til den Tredje Front om samarbejde gennem formildende udtalelser fra premierminister Manmohan Singh.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96