Mandschauvinisme i journalistforbund

– Jeg har aldrig oplevet skellet mellem gamle mænd og unge kvinder så stort.

Sådan lyder en kommentar fra 32-årige Signe Terkelsen, der er medlem af Journalistforbundets hovedbestyrelse, hvor der i øjeblikket raser en hidtil uset kønskamp.

Ifølge Journalistforbundets fagblad, Journalisten, kører der i bestyrelsen en »dramatisk kønskamp mellem nogle af de ældre mænd og de yngre kvinder, som blev stemt ind med høje stemmetal og klapsalver ved delegeretmødet for to år siden«.

Ifølge kvinderne bruger mændene uforholdsmæssigt meget tid på at gentage sig selv og hinanden, hvilket da også klart afspejles i en statistisk oversigt over hovedbestyrelsens debatter.

Desuden mener kvinderne, at de ældre mænd benytter sig af en »rå og ofte patroniserende tone«, som også ville »skræmme nogle mænd væk«, som det 28-årige bestyrelsesmedlem Didde Elnif siger.

Men den køber de garvede gutter ikke:

– De unge kvinder har jamret over tonen og benyttet uroen til at gøre det til en kønskamp, siger 58-årige Morten Uhrenholdt til Journalisten.

Tag det som en mand. Kvinderne i Journalistforbundets hovedbestyrelse må lære at tackle den »ramsaltede tone« på møderne, mener et mandligt medlem, der også synes, at »ligestillingsfascisterne« har taget »tøserne som gidsler«.

Og René Simmel på 51 år er enig:

– Ligestillingsfascisterne tog tøserne som gidsler, og det kan de ikke være bekendt, mener han.

»Vi har en ramsaltet tone«

Konflikten brød for alvor ud i september 2007, ikke længe efter at de unge kvinder var blevet valgt ind i bestyrelsen som de helt store stemmeslugere.

På et møde tillod dirigenten Signe Terkelsen sig at bede de ældre mænd om fatte sig i korthed, så mødet ikke trak unødigt ud. Og det skulle hun tilsyneladende ikke have gjort. Mændene satte hende så grundigt på plads, at hun brød grædende sammen, hvorefter en mand overtog ordstyrerposten.

– Vi ønskede ikke at mobbe hende, men vi gamle mænd oplevede, at hun skar debatten af. Det dur ikke, når der er vigtige og principielle emner på dagsordenen, siger Morten Uhrenholdt til Journalisten.

Når det gælder tonen på møderne, mener Morten Uhrenholdt desuden, at den er blevet bedre sammenlignet med tidligere:

– Vi har en ramsaltet tone, som jeg var med til at indføre for nogle år siden (…). Det er en humor, som åbenbart får de unge og uskyldige kvinder til at opfatte os som gamle mandschauvinistiske svin, siger han.

Mændene afviste undersøgelse

Efter et halvt år foreslog hovedbestyrelsens ligestillingsudvalg, at der blev foretaget en konsulentundersøgelse af bl.a. tonen på bestyrelsesmøderne. Den skulle bl.a. afdække, »hvorfor ikke mindst kvinder har problemer med at blive motiveret til fagligt arbejde – og holde fast i det, når man er kommet i gang«.

Konsulenterne skulle bl.a. finde ud af, om mødernes længde udgjorde en barriere for unge med et familieliv. Men idéen om en undersøgelse faldt ikke i god jord blandt mændene:

– Vi afviste at blive udsat for psykoanalyse. Der var et forslag om, at vi både skulle båndoptages og analyseres. Ja, undskyld jeg griner, siger 57-årige Peter Thornvig til Journalisten.

Konsulentundersøgelsen blev nedstemt og i stedet er der ved det kommende delegeretmøde stillet forslag om kønskvotering til hovedbestyrelsen, så mindst seks ud af de 15 medlemmer bliver kvinder.

Men i stedet for kvoter havde Didde Elnif hellere set undersøgelsen gennemført:

– Det kunne have givet os nogle arbejdsredskaber, så vi ikke havde stået i den her situation i dag, hvor kønskvotering er blevet den eneste løsning. Det er ikke optimalt, siger hun.

Kønskampen blandt de danske journalister blev aktualiseret i 2006, hvor en gruppe kvindelige journalister dannede kvindenetværket K2, der har som mål at opløse sig selv, når 40 procent af lederne i medierne er kvinder.

To år senere stiftede to mandlige journalister modstykket til kvindenetværket, som de valgte at kalde K1. Deres pointe var – ligesom modstanderne af kønskvotering i hovedbestyrelsen – at fagligheden taber, hvis det skal handle om køn frem for kvalifikationer.