En eksplosiv frihedskraft

Street Dancing part 3 kommuniké no. 1

Gadefesten og hærværket i weekenden kalder unægteligt på en kommentar. Men hvordan? Om hvad? Og hvorfor?

Vi har en ven, der siger til os, at vi mangler erotikken, når vi snakker om politik. Vi er negrianske tørvetrillere, siger han (efter den italienske politiske filosof Antonio Negri). Måske er det gadefest med hærværk, han mener, når han spørger til erotikken. Der er en grund til, det hedder et hærværksorgie.

På den ene side en eksplosiv frihedskraft, hvor gaden bliver bygget om og »rykket rundt«. En oplevelse af, at vinduerne i en butik ikke er nogen barrierer for at få fat i det man vil ha. Vi vil ikke ha det. Men vise, at vi kan noget andet end det, der er. Vise at normen er i krise. Strøget er i krise. At der er kommet en ridse i lakken.

På den anden side – og det er lige så vigtigt – er dette hærværk også en autoritær udfoldelse, der er udemokratisk og ekskluderende.

Den er ofte mandsdomineret. Kvinder og homo’er smadre også ruder. Men alle kan ikke deltage i hærværket. Mange er ekskluderet fra hærværket, men hærværket burde være for alle, ikke kun for hvide, danske heteromænd!

Friheden og det autoritære er altså forbundet. Erotikken er hærværk, men vi skal være bedre!

Folk er pissed off. Over hvad? Er der nogen homogenitet i »pissed off-heden«? Nej. Vi tror det ikke. Folk er pissed over at kede sig. Folk er pissed over at blive tvunget til at finde sig i det heteronormative rum.

Folk er pissed over, at de bruger alle deres penge på husleje. Folk er pissed over ikke at være repræsenteret. Folk er pissed, fordi alle godt ved, at politik er et teaterstykke, hvor dem, der vinder, er dem, der spiller bedst skuespil. Men der er ingen der råber, som i Kejseres nye klæder: »Men han har jo slet ikke noget på!«

Folk er pissed over at skulle ordnes. Folk er pissed over ordenen.

Der bliver ikke tilbudt en ny orden i stedet for den nuværende, men folk gider ikke være i den orden, der findes. Folks raseri over ordenen stikker i tusind retninger.

Den franske filosof Michel Foucault er normalt kendt for at være anti-etikker per excellence, måske kan han hjælpe os her.

To steder har vi alligevel set Foucault komme med decideret normative udsagn, udsagn af etisk karakter. I en tekst, der oprindeligt var et foredrag for en arkitektskole et sted i Europa, under titlen Heterotropier.

Teksten afsluttes med følgende: »I civilisationer uden skibe dør drømmene ud, spionagen erstatter eventyret og politiet erstatter sørøverne.« (Foucault 1967)

Og hvad betyder det så? Ja, vi er ikke helt sikre, men noget i retningen af, at civilisationen bliver mere og mere stiv, omklamrende, trimmet, kategoriseret, overvåget, kontrolleret, disciplineret, lovgivet, normaliseret osv. Og dette er ikke godt. Sørøverens båd er, i modsætning til politiets spionage, på vandet. Vandet bevæger sig altid, og båden er kun i havn for en stund. Sørøveren bor på vandet og derfor bor sørøveren ingen steder. Foucaults pointe er, at sørøvere er bedre end politi.

At være på rejse er bedre end at spionere. Sørøveren (eller piraten – der jo også er moderne) er altså en frihedsfigur, hvorimod politiet er en reguleringsfigur og en kontrolfigur. Og den første er bedre end den anden. Sørøveren flygter fra havn til havn, men vil helst være på vandet. Sørøveren har en elsker i hver havn, men ingen forlovet. Sørøveren kan ikke bindes til bredden.

Et andet sted skriver Foucault følgende, på spørgsmålet om hvad kritik er: »How not to be governed like that, by that, in the name of those principles, with such and such an objective in mind and by means of such procedures, not like that, not for that, not by them.« (Foucault 2007:44).

Politik eller kritik er her at nægte at være med. At nægte at adlyde det der udstikkes som fordring. At nægte normen. At forsøge at undslippe. Ikke at bo i lejlighed, men i telt. Ikke at være kongen, men at regere på sin hest (som Djengins Khan). Ikke at være mand, men forsøge at undslippe kønnet. Bevægelsen væk fra identiteten er politik for Foucault.

At smadre normen, at nægte, at blive disciplineret på den aktuelle måde. Måske er det det, gadefest handler om. At få en egoistisk frihedsoplevelse af, at normen ikke er total. At man kan ridse i normen, så genspejlingen ikke er 1:1.

Carl Schmitt var Hitlers hof-jurist. Han slap efter sigende fri af Nürnberg-processen, fordi han var et juridisk geni. Han havde en ting til fælles med Marx, som han ivrigt læste: Konflikten, det politiske.

Jura, menneskerettigheder og folkeret var for Schmitt et forsøg på at tildække det politiske. Nedenunder juraen ligger politikken, mente han. Politikken er rå og umedieret. Den handler om, hvem man er venner med, og hvem man er fjender med.

Dette blik på politikken kan sagtens være aktuelt til at forstå hvad der skete natten til lørdag.

På den ene side ville folk rive ned uden at bygge op, hvad der for Foucault er frihed som sådan. På den anden side er det tankevækkende, at Hilters hof-jurist kan beskrive hvorledes politik ligger før norm, jura, økonomi, køn, seksualitet, osv. Politik er at være i opposition. Politik er at nægte at adlyde. Dissensus er politik. Enighed er anti-politik. Derfor er parlamentarisme ikke politik - men det er en ulovlig gadefest!

Man kunne derfor få den samfundsdiagnostiske tanke, at alt denne polemik om en masse graffiti, en smadret bil, 6 smadrede ruder, en afbrændt sofa og et par flasker mod ordensmagten, i virkeligheden handler om, at politikkens tid er forbi. Politik findes ikke længere. Parlamentarisme og sikkerhedspolitik er hvad der er tilbage. Og netop dette er ikke politik, men administration og risikostyring.

Vi lever i en post-politisk tid, hvor konflikt og uenighed ikke er muligt. Derfor bliver alle virkelig sure, når folk slår hul på pænheden og enigheden. Egentlig politik er for voldsomt. Vi har glemt, at politik og strategi ikke er det samme. At repræsentation er politisk hæmmende og ikke en løsning på politikkens problem.

Politik er, hvad der er tilbage, når teatret og rollerne i offentligheden ikke længere kan opretholde sig selv. Politik er, når det bliver uklart om politiet kan opretholde ro og orden. Politik er uorden og grimt! Hvis politik er pænt og ordentligt er det administration.

Street Dancing part 3 kommuniké no. 2

Vi findes ikke. Kun Danmarks lyst til at finde os findes. Men vi findes slet ikke.

YO YO YO. Vi vil gerne sende en stor tak til alle dem, der var med til at holde en af de bedste fester, der er blevet holdt i den golde kerne af Købehavn!

Vi har måske bygget dit hus, måske passet dit barn, måske siddet ved dit kasseapparat, måske skrevet kronikken i din avis, måske har vi lavet det, du har hængende på væggen eller tørret din bedsteforældre i røven. Men lige nu findes vi ikke – af nogen.

WHAT WHAT WHAT! Vi synes, I var for vilde! Jeres disciplinerede dans, kravlen og caps, er vores glæde!

Vi fandt forleden nogen andre af dem, der ikke findes. Og vi holdt en fest der ikke findes. Og vi efterlod nogen spor som fandtes – af nogen.

SAY SAY SAY! Vi ville rode det klaustrofobiske marked til for et øjeblik og vi lå i ske med jer i gaden i to en halv time, og det var en virkelig god ske!

Sporene peger ikke i retningen af vores kvarter, vores arbejdsplads, eller hvem vi stemmer på. Eller hvem vi ikke stemmer på. Sporene peger ikke i retning af vores forældre eller vores opvækst. Sporene peger ikke i retning af vores indtægt eller vores venner.

FRESH! FRESH FRESH! Vi kan meget godt li’ jer alle. Og vi håber at vi ser jer rundt omkring.

Sporene er grove streger. De er bevis på at vi har haft sex op af en gade, ned af strøget, gennem markedet. De går 50 meter gennem en uendelig by der ikke findes, men ejes af nogen andre.

DEF DEF DEF! Men som et kort øjeblik blev ejet af os, der ikke findes.

Street Dancing part 3 kommuniké no. 3

Bo: Nu har jeg siddet og fuldt med i pressen her de sidste 5 dage og jeg ved, helt ærligt ikke hvad der sker...

Klara: Nej, jeg har virkelig haft det på samme måde. Det er som om Danmark, som nation, er blevet trådt over tæerne af en helt ny ungdomsbande. Lidt ligesom hvis vi havde haft en familie i kælderen i 27 år, og de lige har fundet ud af, vi havde voldtaget dem og fået en masse børn med den.

Bo. Uhm... En ting, jeg virkelig har lagt mærke til, er hvordan terror nu er sidestillet med graffiti og høj musik – og hvordan folk har snakket om, at vi skulle inkluderes i bandepakken. Det er sjovt, for det er som om man i det fælles had til både bander og terror, og ved at koble det med en ny hadegruppe – hadet til gadefester - nu kan lave den ultimative hade-cocktail. Vi er nu officielt en del af ondskabens akse. He he.

Klara: Ja. Og politikerne. De er sgu’ da fucking ligeglade med det her. Det er som om vi har startet en valgkamp. Det er så let, altså både at starte den, men også fra politikernes side. Er det jeres bedste bud på endnu et halvt år med pseudo-politik og mærkesager? Det er for weak.

Bo: Ja, hvis I vil promovere jer selv på smadrede vinduer, så smadder dem dog selv!

Klara: Hele diskussionen om for og imod er for mig virkelig absurd. Medierne prøver at finde den ene og den anden historie. Men de ved godt selv, at de altid er et skridt bagud og aldrig fatter en skid. Medierne er helt selvkørende og den her sag er så langt ude at Lasse Jensen burde tage den op i Mennesker og Medier på fredag. De…

Bo: Ja, ja... de fatter det bare ikke. De kan ikke fatte det. De har ikke interesse i fatte det. Det er en bedre historie ikke at fatte det og være forarget. Når vi så ikke siger noget, så er det bare med at finde nogen nye man kan give skylden. Vi vidste godt i forvejen, at medierne er ret fucked og det er jo derfor, at det her ikke er et presseshow for os. Vi har fået, hvad vi ville, ja faktisk lidt oven i hatten.

Klara: Nogle gode ting er der kommet ud af det. At Flemming Steen Munch får så meget heat. Nu har han siddet i lokalrådet i Indre By i så mange år uden nogen har løftet en finger, men nu får han mad heat. Ha ha.

Bo: Ja. Og Thomas Fleqiun ryster i bukserne, det er næsten hele pressehåndtering værd, at det går ud over hele hans Wonderfull Copenhagen-projekt. Vi er det helt modsatte af ham. Han er ikke undergrund, han er bare en mand med sponsoraterne i orden. Mens han holder Distortion, holder vi gadefester.

Klara: Medierne har gjort en pose fjer til 10 høns. Ta’ jer dog sammen.

Bo: Det er det! De ville alle sammen gerne havde været der. Det er jo det, det handler om. Parlamentarisme er så sygt dræbende, når vi så lave noget politik, så bliver de lige som alle sammen ret misundelige. He he.