Annonce

FN RAPPORT
8. marts 2013 - 9:46

1 ud af 10 kvinder udsættes for vold

I rapporten “Multisectoral services and responses for women and girls subjected to violence” giver FNs Commission on the Status of Women et overblik over de forskellige regeringers politiske tiltag med henblik på at mindske volden mod kvinder og piger. Eller snarere manglen på tiltag i denne retning.... 

I rapporten hedder det bla.:

” Vold mod kvinder og piger antager mange former og inkluderer bla.: Vold udøvet af samlever, tvangsægteskaber, tvangsgraviditeter, æresdrab, omskæring af kvindelige kønsorganer, kvindemord, voldtægt, seksuel chikane på arbejdspladserne og i det offentlige rum, handel med kvinder, statslig vold mod kvinder og vold mod kvinder som led i krigsførelse.

Det skønnes, at 1 ud af 10 kvinder udsættes for fysisk og/eller seksuel vold på et eller andet tidspunkt i deres liv. Ifølge en undersøgelse foretaget af ILO (International Labour Organisation) i 2012 udgør piger og kvinder 98% af de mennesker, der udsættes systematisk for organiseret seksuel udbytning – først og fremmest som ofre i den globale handel med kvinder.

Mellem 100 og 140 millioner piger er blevet underkastet livsfarlige omskæringer af deres kønsorganer. I følge et globalt FN studie om narko og kriminalitet fra 2011, bliver mellem 40 til 70 % af alle de myrdede kvinder i verden dræbt af deres egen samlever.”  

Læs FNs Commission on the Status of Women , March 2013: “Multisectoral services and responses for women and girls subjected to violence"

 

 

Annonce