Lørdag den 1. juni demonstrerede den antimuslimske gruppe English Defence League flere steder i England mens det højreekstremistiske British National Party (BNP) forgæves forsøgte at marchere i London.
Højrefløjen var på gaden for at protestere mod islam og indvandring i anledning af sagen om drabet på en britisk soldat i London den 22. maj.
Aktivister fra United Against Facism var traditionen tro mødt frem – og i London lykkedes det antifascisterne at blokere for BNP's march.
58 personer fra venstrefløjen blev anholdt og trods et massivt politiopbud var der episoder med slagsmål mellem BNP-medlemmer og antifascister.
Læs artiklen og se video: »Efter soldaterdrab: 58 antifascister anholdt i London« hos DR.
Læs artiklen »BNP and anti-fascists scuffle in London« hos The Guardian.
Se videoen »The BNP did not pass! London, June 2013«.