Annonce

Frihedsmuseet
1. maj 2013 - 1:50

Branden natten til søndag var påsat

En kraftig brand hærgede natten til søndag (28.april) Frihedsmuseet i København. Brandfolk kæmpede i flere timer med at få branden i museet under kontrol.

Museet indeholdt mange værdifulde genstande og dokumenter fra Tysklands besættelse af Danmark i 1940-1945. De fleste af museets vigtigste værdigenstande blev reddet ud tidligt søndag morgen. Andre genstande kunne ikke reddes ud af den brændende bygning.

 

Branden på Frihedsmuseet natten til søndag var påsat. Det konkluderer politiets efterforskningsleder Bertel Hejlesen, efter at man har fundet to arnesteder. ”

De to arnesteder ligger et pænt stykke fra hinanden. Der er simpelthen anrettet et bål to steder”,  fortæller Bertel Hejlesen til Ritzau.

”Der er ingen installationer ved arnestederne, som kan forklare, hvordan branden skulle være opstået, hvis ikke den skulle være påsat” , fortæller Bertel Hejlesen. Politiet har endnu ingen mulige gerningsmænd i kikkerten, og Bertel Hejlesen beder offentligheden om hjælp i sagen.

Læs artiklen og se billedserien hos DRs NYHEDER 

  • ”Nazisterne gjorde det”

Det var en chokeret Frede Klitgård, der i hørte om branden på Frihedsmuseet i København. For ikke alene har han med egne næver været med til at bygge det, hans personlige historie er også en af de vigtigste grundsten i museets historie.  

”Jeg blev virkelig berørt”, siger den 90-årige Frede Klitgård, som er en af de få nulevende modstands- folk. Frede Klitgård,  der er formand for ’Foreningen Aktive Modstandsfolk’, mener  at der er grund til at kigge efter en mulig bagmand til museums-branden blandt nazisterne.

” Jeg tror ikke, at branden er en galnings værk. Jeg tror, at det er organiseret, og mine tanker gik straks til nazisterne og deres efterkommere”, siger han videre. 

Læs artiklen ”Modstandsmand efter storbrand: 'Nazisterne gjorde det' ” , hos dagbladet BT

 

Annonce