Annonce

Sociale bevægelser
24. februar 2014 - 16:30

Den tyrkiske regering på anklagebænken

Protestbevægelsen fra Gezi-parken på Istanbuls centrale Taksim-plads vil ifølge det tyrkiske dagblad Hürriyet anlægge retssag imod premierminister Recep Erdoğans neoliberale regering pga. den brutale statslige vold mod demonstranterne sidste år.

         Gezi-parken i Istanbuls centrum

Regeringens planer om et stort anlagt  byggeprojekt i Gezi-parken i Istanbuls centrum udløste sidste år en lands- dækkende protestbevægelse imod regeringen. Under protesterne i Istanbuls gader blev 7 demonstranter dræbt og flere tusinder såret. 

Vil skabe international præcedens

Initiativet til retssagen mod den tyrkiske regering kommer fra gruppen "Taksim Solidaritet”, som er Gezi-park protesternes centrale organisator.

Til dagbladet Hürriyet udtalte et medlem af gruppen at “klagen bliver ført i navn af alle, som har deltaget i modstanden, er blevet dræbt eller såret, eller har mistet deres øjne som følge af politiindsatsen“.

Organisatorerne bag initiativet håber på, at ”retssagen vil skabe international præcedens"  i forhold til statsmagters adfærd. 

 Gezipark-protestdemonstration, d. 15. juni 2013

Justitsapparatets hævntogt

I begyndelsen af februar har en domstol i Istanbul behandlet en anklage fra statsadvokaturet imod 26 offentligt kendte aktivister fra Taksim-bevægelsen. Anklagen blev afvist på grund af  ”tungtvejende juridiske mangler”.

Blandt andet fremhævede dommerne, at statsanklage- myndigheden ikke havde kunnet præcisere, hvad de enkelte mistænkte bliver anklaget for. Statsadvokaturet havde krævet indtil 29 års fængsel for hver af de anklagede aktivister.

Ifølge dagbladet Hürriyet har statens anklagemyndighed planer om at rejse yderligere anklage mod nogle tusinde Taksim-demonstranter. De vil bl.a. blive anklaget for at have undergravet "den offentlige ro og orden" samt for at have begået "terroristiske handlinger".

 (Kilde: Det tyske progressive dagblad ”Die Tageszeitung-taz”, d. 24. januar 2014)


 

Redaktion: 

Annonce