Sidste uge trak den legendariske film- instruktør og aktivist Ken Loach fulde huse, da han holdt oplæg i Haus der Demokratie i Greifswalder Strasse, Berlin.
Temaet var: ”Hvordan kan den radikale venstrefløj positionere og organisere sig i den aktuelle krise i Europa?”
I diskussionen efter oplægget fra Ken Loach rejstes først og fremmest spørgsmålet, om venstrefløjspartiet Die Linke kan være omdrejningspunkt for en konsekvent antikapitalistisk politik.
Nogle deltagere mente, at Die Linke især på europæisk plan er et vigtigt bolværk mod de voksende højrenationalistiske og neoliberale strømninger.
Andre deltagere kritiserede dette partis konkrete politik i Berlin, hvor Die Linke i et samarbejde med social- demokratiet (Sozialdemokratische Partei Deutschlands - SPD) bla. har gennemført en privatisering af over 100.000 boliger.

Kritikere af Die Linke har sidste weekend i Berlin gennemført deres 1. kongres med det formål at skabe en sammenslutning af forskellige venstreradikale grupper og aktivister fra sociale bevægelser.
Navnet på samlingsorganisationen er ”Neue Antikapitalistische Organisation” (NAO). Inspirationskilde er såvel venstrefløjssamlingen Left Unity (UK) som det franske Nouveau Parti Anticapitaliste .
Læs " Berlin: Ken Loach plæderer for revolutionær samling i Europa" hos autonom infoservice