Annonce

Dresden
14. februar 2013 - 13:38

Omkring 500 nazier til fakkelmarch

Ifølge politiets talsmand samledes 500 nazier ( "Dresden nazifrei" taler om 600-800 nazier) onsdag d.13. februar ved 18-tiden på Dresdens hoved- banegård for at gå i fakkelmarch gennem byen til minde om ”de allieredes terrorbombning af Dresdens befolkning” for 68 år siden.

Naziernes såkaldte ”sørgemarch igennem Dresden” er baseret på naziernes propaganda- minister Joseph Goebbels krigspropaganda.*

Over 3000 antifascister deltog onsdag eftermiddag i en demonstration, der fulgte ”fascisternes gerningsspor i byen”. Bag arrangementet stod den brede antifascistiske alliance ”Dresden nazifrei”.

Om aftenen deltog ifølge "Dresden nazifrei"  omkring 4000 antifascister af forskellig politisk observans i blokadeaktiviteter mod nazierne. Med undtagelse af en mindre gruppe naziers ultrakorte march t/r, umuliggjorde antifa-blokaderne den stort anlagte ”sørgemarch” gennem Dresden.

3500 politifolk var i indsats, men de kunne/ville ikke gennemtrumfe naziernes opmarchplaner. 

Læs det kronologiske forløb af begivenhederne på linksunten.indymedia.org  (på engelsk og tysk)

__________

NOTE

* Naziernes ”sørgemarch igennem Dresden”  er baseret på Goebbels krigspropaganda

For 68 år siden, natten mellem den 13. og 14. februar 1945, bombarderede 796 bombefly fra Royal Air Force den østtyske metropol Dresden. Dagen efter fulgte 311 amerikanske B-17 fly. Der blev kastet næsten 3000 tons bomber over den saksiske by ved Elbe floden. Dresden blev bombet sønder og sammen og op til 25.000 mennesker blev dræbt under disse angreb. Siden 1998 har kredse omkring nazipartiet NPD (Nationaldemokratische Partei Deutschlands) hvert år i februar måned marcheret igennem Dresden for at mindes ”forbrydelsen mod det tyske folk”.

Bystyret i Dresden nedsatte i 2009 et historikerudvalg, som i en undersøgelse har dokumenteret, at der omkom mellem 18.000 og 25.000 mennesker under bombardementerne i februar 1945. Dette foreløbige resultat stemmer ganske godt overens med byforvaltningens egne oplysninger umiddelbart efter bombardementerne. Naziernes propagandaministerium manipulerede med disse tal og hævdede, at antallet af civile omkomne var af en helt anden størrelsesorden - og at op til 350.000 (!) civile var omkommet.

Det er disse propagandatal, alskens nazier idag refererer til i deres forsøg på at omskrive historien ved at fremstille den tyske befolkning som offer for et ”bombeholocaust” og dermed sidestiller deres lidelser med den racistisk motiverede systematiske tilintetgørelse af Europas jøder samt sigøjnerne fra Sinti og Roma.

  • Se mobiliseringsvideo 2013:

Annonce