Annonce

”GYLDENT DAGGRY”
18. januar 2013 - 23:35

Racistiske mordere gemte bl.a. flyers fra fascist- partiet i deres hus

Tidligt om morgenen d. 17. januar 2013 stak to yngre græske mænd en 26-årig immigrant fra Pakistan ihjel i byen Petralona i omegnen af Athen. På basis af vidneudsagn blev de to mordere anholdt kort tid efter.   

Som led i opklaringen af det racistiske mord på Serdar Yakoub har politiet nu meddelt, at de i mordernes hus har fundet et lager af forskellige slags knive, en luftpistol, knojern, metal kugler, to trækøller og en slangebøsse. Af politirapporten fremgår det ligeledes, at man hos morderne fandt halvtreds flyers fra ”et vist politisk parti”.

Selv om informationen om at det drejer sig om det fascistiske parti ”Gyldent Daggry” er lækket til offentligheden, så har politiet nægtet at bekræfte denne information. 

Den politiansvarlige minister, Nikos Dendias, beskyldte venstrefløjsalliancen Syriza og det græske kommunistparti KKE for ”at drive et politisk motiveret spil der har til formål af destabilisere den politiske normaltilstand”.  Ministeren afviser at bekræfte, at morderne har forbindelse til ”Gyldent Daggry” og dækker således åbenlyst det fascistiske parti.   

I modsætning til de nyere sager mod hhv. en række anarkister og en gruppe sexarbejdere, så har man i dette tilfælde ikke offentliggjort billeder af morderne.

Kilde: Occupied london - From The Greek Streets

  • Se billedreportage fra anti-fascistisk demonstration i anledning af mordet på Serdar Yakoub

 ______________________________ 

Antifascistisk solidaritetsmanifestation "Athens Calling"

I København har man lørdag, d. 19. januar mulighed for at vise sin solidaritet med de græske aktivister og protestere mod den aktuelle fascistiske terror i Grækenland. Tid og sted: kl.14:00 foran den græske ambassade , Hammerensgade 4, 1267 København K.

Manifestationen er del af det internationale initiativ "Athens Calling" . Flere infos på facebook

 

Annonce