Annonce

TYSKLAND
17. april 2013 - 18:56

Retssag mod ' National- sozialistischer Untergrund - NSU'

Lørdag, den 13. april 2013 demonstrerede omkring 10.000 mennesker i den tyske delstat Bayerns hovedstad München.

Hovedparolen for demonstrationen var: „Gegen Nazi- terror, staatlichen und alltäglichen Rassismus – Verfassungsschutz abschaffen!“ ( Imod naziterror, stats- og hverdagsracisme – afskaf politiets efterretnings- tjeneste).

 Billede: Anti-racistisk demonstration i München, d. 13. april 2013

Demonstrationen var planlagt som en optakt til den forestående retsproces mod terrorcellen National - sozialistischer Untergrund – NSU.  Retsprocessen der skulle have været begyndt i mandags (15. april) er blevet udskudt i tre uger pga. stridigheder omkring de 50 observatørpladser til medierne.

Tyrkiske dagblade, som har klaget til landsretten for ikke at være blevet tilgodeset ved fordelingen af tilhører- pladserne i retssalen, har fået medhold. Domstolen i München, hvor processen mod NSU-terroristerne vil finde sted, har fået pålagt at finde tre (!) pladser mere til den udenlandske presse.

Krav om opklaring af baggrunden for hændelserne og de statslige forbindelser

Hinsides disse smålige dispositioner fra Münchens dommerpanel, er solidariteten med de 10 nazi-ofre udbredt indenfor større dele af befolkningen.

 

  • Billede: NSU-naziernes ofrer

Adskillige talere ved demonstrationen i weekenden betonede, at det ved den kommende retssag mod NSU ikke kun må handle om at finde frem til de anklagedes skyld og  straffeudmålingen. Retssagen må også dreje sig om en omfattende opklaring af den racistiske baggrund for hændelserne og om forbindelsen mellem statslige organer og nazikredse.

Kilde: indymedia-tyskland 

Annonce