Efter et dramatisk døgn i bagland og folketingsgruppe, har Annette Vilhelmsen kastet håndklædet i ringen og trukket sig som formand for SF. Ved samme lejlighed har SF trukket sig ud af regeringen.
Det sker efter at en række medlemmer af SF's folketingsgruppe har erklæret sig uvillige til at stemme for aftalen med den amerikanske bank Goldman Sachs.
Det sker selvom SF's landsledelse på et aftenmøde onsdag den 29. januar med et snævert flertal vedtog at gøre salget af DONG-aktier til partiets officielle politik.