Annonce

TYRKIET
28. januar 2013 - 17:06

Sporene fører til de “Grå Ulve”

Den seneste research lavet af journalister fra det kurdiske presseagentur FIRAT forstærker mistanken om, at den formentlige morder af de tre kurdiske eksilpolitikere i Paris er en tyrkisk nationalist, der er blevet indsluset i kurdiske sammenhænge.

Statsadvokaturet i Paris præsenterede i sidste uge den 30-årige Ömer G. som mistænkt gerningsmand på mordet af Sakine Cansiz, medgrundlægger af det Kurdiske Arbejder Parti – PKK, af Fidan Dogan, repræsentant af den kurdiske nationalkongres og af Leyla Saylemez, medlem af en kurdiske ungdoms- bevægelse. Alle tre blev henrettet med skud i hovedet.

Den mistænkte Ömer G. var ikke medlem af PKK, fastslår PKKs talsmand Murat Karayilan overfor FIRAT og afviste dermed påstanden herom, som er ytret af det franske statsadvokatur. Ömer G. har siden 2011 været ganske almindeligt medlem af den kurdiske kulturforening i Paris. Han foregav at være af kurdisk herkomst. ”I virkeligheden var han tyrker fra provinsen Sivas og hans familie havde forbindelser til nationalistiske ekstremister” hedder det i en statement fra det kurdiske informationscenter i Tyskland.

Mange indbyggere fra denne region som Ömer G. stammer fra er berygtet for at høre til kernevælgerne af det fascistiske parti ”Nationalistisk Bevægelse” – MHP. Dets medlemmer bliver også kaldt ”Bozkurtlar”- Grå ulve. På sin Facebookside har  Ömer G. nogle venner, der åbent bekender sig til “De grå ulve”. Overfor hans tidligere arbejdskollegaer udgav han sig som fan af den hemmelige filmagent ”Polat Alemdar” - hovedfiguren i den tyrkiske TV-serie ”Ulvenes dal” der jager kurdiske aktivister.

I de sidste år har Ömer G. ifølge tyrkiske medier besøgt Tyrkiet ti gange. Han opholdt sig bl.a. i Ankara på samme tidspunkt som fredsforhandlingerne mellem den tyrkiske hemmelige tjeneste og PKK fandt sted i Oslo i august 2011. Uden at underrette sin familie herom. Mordet på de kurdiske eksilpolitikere i Paris forleden fandt sted på et tidspunkt, hvor forhandlingerne mellem PKKs formand Abdullah Öcalan og den tyrkiske efterretningstjeneste skulle genoptages.

Imens truede den tyrkiske ministerpræsident Recep Tayyip Erdogan med lignende hændelser i Tyskland. I fredags den 25. januar 2013 erklærede den tyrkiske regeringschef i 24-TV, at han uden succes overfor forbundskansler Angela Merkel tidligere har krævet udlevering af kurdiske ”kriminelle”: ”Vi har krævet en udlevering af den nu myrdede Sakine Cansiz . De er ikke efterkommet dette krav. Nu er tingene sket. Fra nu af må også Tyskland regne med sådanne problemer.”

kilde: Det tyske dagblad Junge Welt af den 28. januar 2013.01.28.

 

Annonce