Daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) ønskede ikke at orientere Folketinget, om den systematiske og ulovlige fejlbehandling af unge statsløses ansøgninger om statsborgerskab tilbage i efteråret 2009. Det forklarede en tidligere topembedsmand tirsdag til Statsløsekommissionen.
Karsten Dybvad, der er tidligere departementschef i Statsministeriet, forklarede at han dengang blev kontaktet af departementschefen i Integrationsministeriet Claes Nilas, for at få råd om en uenighed mellem ham og Birthe Rønn Hornbech.
Hun ønskede angiveligt ikke at orientere Folketingets Indfødsretsudvalg om, at man i årevis havde ignoreret de to FN-konventioner, der giver unge statsløse særlig adgang til statsborgerskab.
Det strider mod Birthe Rønn Hornbechs hidtidige forklaring. Hun har indtil nu fortalt, at hun troede, at embedsmændene ville orientere udvalget.
Karsten Dybvad fortalte også, at han orienterede den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om sagen - hvilket sår tvivl om Løkkes forklaring.
Birthe Rønn Hornbech afgav onsdag forklaring for Statsløsekommissionen.
Læs artiklen »Rønn sang med på 'systemets melodi« hos Information.
Læs artiklen »Birthe Rønns forklaringsproblem vokser« hos Information.
Læs artiklen »Fakta: Det sagde Løkke om sit kendskab til statsløse« hos DR.
Læs Ole Sandbergs blogindlæg »Historieforfalskning fra tidligere statsminister«.