Tirsdag d. 4. juni demonstrerede omkring 10.000 iranere mod præstestyret i Isfahan. Demonstrationen skete i forlængelse af et begravelsesoptog for Ayatollah Jalaluddin Taheri der døde søndag. Han var kendt for at kritisere præstestyret.
Under begravelsesoptoget råbte demonstranterne »død over diktatoren« og holdt hjemmelavede skilte med regime-kritiske budskaber op, uden at myndighederne greb ind.
Demonstrationen anslås at være en af de største i flere år og sker kort før præsidentvalget den 14. juni.
I 2009 fik beskyldninger om valgsvindel ved præsidentvalget flere millioner iranere på gaden. Demonstrationerne udartede sig over de næste par måneder, før styret knuste bevægelsen.
Læs artiklen »Iran dissident's funeral turns into anti-government protest« hos BBC.
Læs artiklen »Irans præstestyre strammer grebet op til valget« hos Modkraft.