Voldtægt er blevet politisk

En lille pige i lang nederdel og lyserød T-shirt står foran en stor kraftig politibetjent på et kontor i Bangladeshs hovedstad Dhaka. Hun træder forlegent sig selv over fødderne, mens hun svarer på spørgsmål. Hun er bare syv år og er til afhøring, fordi hun er blevet voldtaget af en voksen nabo. Til hendes store held har hendes far og mor taget hende med på et One Stop Crisis Center - et særligt krisecenter for voldsramte kvinder og børn, som er bemandet med både læger, sygeplejersker, advokater, psykologer og politi-medarbejdere.

Centeret er en del af et landsdækkende netværk, og på et One Stop Crisis Center kan ofrene både anmelde forbrydelsen, få behandling og rehabilitering. Dermed bliver det markant lettere for ofrene både at anmelde overgreb og at komme videre i livet.

Ny holdning til voldtægtsofre

Et syvårigt voldtægtsoffer er ikke et særsyn i Bangladesh, hvor seksuel vold mod kvinder og børn er et udbredt fænomen ligesom i det store naboland Indien. Hver uge bringer aviserne nye rapporter om grove overgreb, der er ligeså alvorlige, som den meget omtalte gruppevoldtægt af en 23-årig kvinde i en bus i Indiens hovedstad Delhi i december 2012.

Den seksuelle vold bliver imidlertid ikke længere stiltiende accepteret. Siden årtusindskiftet har officielle oplysningskampagner og det nye netværk af kvindekrisecentre haft held med at sætte voldtægt og seksuelle overgreb på dagsordenen i Bangladesh på en hidtil uset måde.

"For ti- femten år siden ville forældre til en syvårig pige, som hende der nu bliver afhørt, have fortiet voldtægten og end ikke have nævnt den for de allernærmeste. Nu ser vi, at både faderen og moderen møder op med deres datter og afgiver forklaring," siger antropolog og menneskerettighedsekspert Mahal Aminuzzaman, som arbejder for den danske ambassade i Dhaka og har været med til at etablere One Stop Crisis Centrene.

"Før i tiden ville de have været bange for, at deres datter ikke kunne blive gift, hvis det kom offentligt frem, at hun havde været udsat for voldtægt. Pigen selv ville møde fordømmelse og afstandtagen. Som offer ville hun få skylden", siger Mahal Aminuzzaman.

"Nu ser vi, at både voksne kvinder og forældre til misbrugte piger anmelder voldtægt, søger hjælp og behandling på kriscentret og lægger sag an mod gerningsmændene. Det er virkelig en helt ny tendens."

Delhi-voldtægt markerer et vendepunkt

Ravinder Kaur, der er lektor i sydasiatiske forhold og leder af Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, mener dog ikke, at den seksuelle vold mod kvinder og børn i Sydasien nødvendigvis er blevet værre end tidligere. Hun peger på, at voldtægt er en accepteret og i nogle tilfælde nærmet institutionaliseret del af de traditionelle patriarkalske feudalsamfund i både Indien og Bangladesh. Det afgørende nye er derimod, at den seksuelle vold er kommet på den generelle politiske dagsorden efter gruppevoldtægten i Delhi. Der var for eksempel mange mænd med i protestdemonstrationerne efter forbrydelsen, og at sagen har fået en helt usædvanlig politisk bevågenhed.

"Det nye er, at det blev en politisk sag. For mig, der er opvokset i Delhi, markerer det en meget afgørende forandring. Voldtægt er ikke længere bare et anliggende for kvinder, men et politisk emne. Det har voldtægt aldrig været før for nogen som helst noget sted i regionen", siger Ravinder Kaur.

Næsten omgående blev der nedsat en hurtigt arbejdende juridisk komite, som allerede i januar offentliggjorde sin rapport med forslag til lovstramninger, der skal sikre kvinder bedre mod seksuelle overgreb.

"Den rapport er faktisk mageløs: En regeringsudpeget juridisk kommission har taget kvindegruppers forslag med i en officiel rapport. De erkender, at voldtægt kan finde sted inden for ægteskabets rammer. De erkender, at militær og politi i nogle tilfælde bruger voldtægt - og de skriver, at politi og militærpersoner bør kunne retsforfølges for voldtægt. Det er helt afgørende nyt i Indien", siger Ravinder Kaur.

Læs mere hos Kvinfo