Selv om betalt, øremærket barselsorlov til mænd i tre måneder er indskrevet som en del af regeringsgrundlaget mellem Socialdemokrater, SF og Radikale Venstre, har regeringen torsdag den 5. september ladet forslaget falde.
I stedet vil regeringen give mænd, der tager barsel, en bonus på 100 kroner skattefrit om dagen. Bonussen udløses, når fædre har holdt seks ugers barsel og frem til den 12. uge, oplyser DR Nyheder.
Kursændringen modtages med glæde i Dansk Arbejdsgiverforening, mens lønmodtagernes hovedorganisation LO udtrykker skuffelse.
Strejkebevægelse tvinger regering til at trække sig. Generalstrejke imod frihandelsaftler og nedskæringspolitik mødes med militarisering og arrestation af faglige ledere.
Malerier af Mohammed Shoja Tajik, der blev tvangsudvist mandag den 26. august, bliver nu attraktion på udstilling på Nørrebro, arrangeret af aktivistgruppen »Her er plads«.
Det Faglige Hus vil have formanden for Danmarks Socialdemokratisk Ungdom dømt for injurier, fordi hun har betegnet de gule fagforeninger som »fupforretninger«. Camilla Schwalbe vil ikke trække udtalelsen tilbage.
De japanske myndigheder kæmper stadig med omfattende ødelæggelser og lækage fra det japanske atomkraftværk Fukushima, der 11. marts 2011 blev beskadiget efter en tsunami skyllede ind over værket.
Situationen har i august 2013 igen udviklet sig kritisk, og værket har i to-tre uger lukket 3-400 tons radioaktivt spildevand ud i Stillehavet hver dag.
Myndighederne bygger nu en »ismur« rundt om kraftværket for at dæmme op for katastrofens omfang. Prisen anslås at løbe op i 2,6 milliarder kroner og ventes at kunne minimere de enorme radioaktive udslip.
De fattigste 10 procent af den danske befolkning i 2011 havde cirka 90.000 kroner i disponibel indkomst. Det er et realindkomstfald i forhold til, hvad gruppen havde i 2002. Her havde den i 2013-kroner 89.000 kroner i disponibel indtægt.
De 10 procent rigeste fik i samme periode derimod godt 100.000 kroner mere i disponibel indkomst: I 2011 lå gennemsnitindkomste i denne gruppe på 540.000 kroner.
Det fremgår af en analyse, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet.
I gennemsnit har der været en real indkomstfremgang på gennemsnitligt 37.000 kroner siden 2002. Men...
Huber Ballesteros blev fængslet søndag den 25. august 2013 i hovedstaden Bogotá. Det skete samtidig med massestrejker i hele landet inden for landbrugs-, sundheds-, transport- og energisektoren. Ballestero er en af de ti ledere, som landets fagforeninger har udpeget til at indgå i eventuelle forhandlinger med regeringen.
Ballesteros beskyldes for at have formidlet penge fra menneskeretsorganisationer, herunder organisationen Justice for Colombia, til oprørsgruppen FARC.
Selv om regeringen og FARC er i fredsforhandlinger er oprørsgruppen stadig stemplet som terroristisk.