Annonce

7. maj 2012 - 10:58

ACTA i krise

Takket være en stor udenomsparlamentarisk indsats ser det nu ud til, at den berygtede ACTA-aftale ikke bliver til noget. Handling gi’r forvandling!

Mere og mere tyder på, at den berygtede ACTA-aftale er på vej i graven. I hvert fald i første omgang. I fredags fortalte EU’s kommissær for den digitale dagsorden, Neelie Kroes, på en konference i Berlin, at ”sandsynligvis befinder vi os nu i en verden uden SOPA og ACTA”. SOPA er en anti-pirat-lovgivning, som er til diskussion i den amerikanske kongres.

Udtalelsen fra Neelie Kroes blev understøttet af hendes officielle talsperson, som fortalte journalister, at ACTA-aftalens død nu er ”en politisk realitet”.

ACTA-aftalen blev underskrevet den 26. januar i år af EU-kommissionen, det store flertal af EU-landene samt lande som USA, Canada, Australien, Singapore og Japan. Formålet med aftalen skulle være at bekæmpe kopiprodukter og sikre fælles internationale bestemmelser for beskyttelse af intellektuel ejendom og patenter, herunder også på nettet (læs mere om ACTA i min blog fra 29. januar 2012).

Men forhandlingerne om ACTA (Anti-Counterfeiting Trade Agreement) blev fra første færd mødt af voldsomme protester fra først og fremmest net-brugere og menneskerettighedsgrupper. Dels fordi de foregik i stor hemmelighed. Og dels fordi indholdet i sidste ende kunne komme til at krænke retssikkerheden og ytringsfriheden på nettet.

Også i EU-parlamentet har der været kritik af ACTA-forhandlingerne. Det gav sig allerede udtryk i foråret 2010, hvor et flertal kritiserede lukketheden i forhandlingerne og krævede, ”at Kommissionen straks bør gøre alle dokumenter vedrørende de igangværende forhandlinger offentligt tilgængelige”.

Og efter aftalens underskrivelse i januar er modstanden i EU-parlamentet kun blevet større. Senest har den liberale gruppe (som Venstres tre medlemmer i EU-parlamentet er en del af) besluttet, at den ikke kan støtte den foreliggende ACTA-aftale.

I forrige uge sagde gruppens formand, den tidligere belgiske statsminister Guy Verhofstadt: ”Selvom vi betingelsesløst støtter beskyttelsen af intellektuel ejendomsret, så er vi også tilhængere af fundamentale rettigheder og friheder. Vi er alvorligt bekymret for, at ACTA ikke rammer den rigtige balance”. Og han påpegede bl.a., at aftalen mangler klarhed og sikkerhed for, hvordan den vil blive implementeret i praksis i de forskellige lande.

EU-kommissionen har ellers forsøgt at få parlamentet til at undlade at tage stilling til aftalen, men i stedet afvente en juridisk vurdering fra EU-domstolen. Med en positiv sådan i hånden håbede Kommissionen, at kunne få et flertal af MEP’erne til efterfølgende at stemme ja til aftalen.

Men med udmeldingerne fra de forskellige grupper i parlamentet tegner der sig nu et flertal for ikke at afvente EU-domstolen, men at gennemføre en afstemning allerede inden sommerferien.

EU-parlamentets udvalg for international handel er således gået i gang med at behandle deres indstilling til parlamentet og alt peger i retning af, at dette udvalg vil foreslå, at parlamentet nedlægger veto mod aftalen. Selvom EU-parlamentet ikke har været inddraget i forhandlingerne, så skal de give deres godkendelse, for at aftalen kan træde i kraft.

Hvorfor er det gået på den måde? For det er jo ikke sådan, at der er et automatisk flertal i EU-parlamentet for beskyttelse af retssikkerheden. F.eks. godkendte et flertal i EU-parlamentet for nylig den såkaldte PNR-aftale. En aftale, som betyder, at personoplysninger om millioner af EU-borgere overdrages til den amerikanske efterretningstjeneste uden nogen reel garanti for, hvad disse oplysninger bliver brugt til eller hvor de ender.

Når det er gået, som det er gået, skyldes det først og fremmest den store mobilisering mod ACTA, som det er lykkedes at skabe. Både på nettet og med store demonstrationer i en lang række europæiske byer. Det er heller ikke hver dag, at der samles flere millioner underskrifter på et bestemt spørgsmål, sådan som kampagne-gruppen Avaaz har formået mod ACTA.

Så på den måde bekræfter udviklingen den gamle visdom: Det er handling, der gi’r forvandling!

Annonce