Annonce

17. maj 2012 - 7:38

Hvem vælter regeringen?

Medierne er fulde af gætterier og analyser om, hvorvidt Enhedslisten vil vælte regeringen ved efterårets finanslovs-afstemning eller hvorvidt partiet i sidste ende vil ”falde til patten” og stemme for en finanslov for at undgå, at Lars Løkke rykker tilbage i statsministeriet.

 

På Enhedslistens årsmøde talte jeg med Kristian Madsen – en gammel studiekammerat, der i dag er lederskribent på Politiken. Han var tydeligt forfærdet ved tanken om, at Enhedslisten ikke nødvendigvis stemmer for en borgerlig finanslov, selv hvis det betyder at regeringen vælter. Han mente, at det er urimeligt at vi siger, at vi vil stemme for det, vi er enige i, og imod det vi er uenige i. Som han belærte mig: ”I må jo forstå at der ikke er flertal for jeres politik i Folketinget. Derimod er der flertal for de Radikales politik”.

 

Hvis det er rigtigt er der jo blot en ting at sige til det, nemlig at så må det jo være det flertal, der gennemfører den politik, de er enige om. Og det burde vel ikke undre nogen når/hvis Enhedslisten stemmer nej til en finanslov, der i bund og grund bygger på en borgerlig økonomisk politik.

 

Det, der derimod kan undre er, hvis de borgerlige med Venstre i spidsen stemmer nej til sådan en finanslov. Det vil i så fald udstille, at det for Venstre ikke kun er vigtigt hvilken politik, der føres, men hvem der sidder i ministerbilerne, mens den udføres.

 

Og det, der kan undre er, at S og SF vil føre en helt anden politik end det, de siger, de står for – med begrundelsen, at der ikke kan skaffes flertal for det, de mener. De er stærkt på vej til at vise, at det for dem ikke er så vigtigt, hvilken politik, der føres, bare det er dem, der fører kniven. Men for de, der rammes af nedskæringer, forringelser og arbejdsløshed gør det ikke mindre ondt, at det gennemføres af nogle, der egentlig siger, de vil noget andet, men som gør ”det nødvendige”.

 

Der er et mundheld, der siger ”hvis du ikke kan få den, du elsker, må du elske den, du får”. S og SF er åbenbart ved at overføre det princip til politik: ”Hvis du ikke kan skaffe flertal for det, du mener, må du mene det, du kan skaffe flertal for.” Men tag jer nu sammen! Før den politik, I er gået til valg på, kæmp for det I tror på. Hvis alle opgiver det de tror på, bare fordi det ikke umiddelbart ser ud til at kunne samle et flertal i Folketinget, så vil der aldrig blive det flertal. Hvis vi ikke kæmper for det vi mener, både i Folketinget og ude i ”den virkelige verden”, så får vi aldrig ændret noget som helst.

 

Enhedslisten stemmer for det, vi går ind for, og imod det vi er imod, uanset hvad statsministeren hedder og om vedkommende kalder sig selv rød, blå eller violet. Hvis en regering fremlægger en finanslov, der viderefører en borgerlig økonomisk linie med angreb på syge og arbejdsløse, forringelser i den offentlige velfærd og skattelettelser til de rige, så er det nok en god idé at kigge til højre i salen for at finde flertallet for den finanslov. For det findes ikke til venstre!

Annonce