Annonce

21. maj 2012 - 10:48

Landsforrædere

Hvad skal man egentlig kalde en regering, som bag lukkede døre og i ledtog med fremmede magter fratager dens eget folk demokratiske handlemuligheder?

I den seneste uge har jeg besøgt Irland et par dage. På invitation af den irske nej-side deltog jeg og en gruppe andre MEPere i møder, pressekonferencer og interviews, hvor vi fremlagde vores holdning til den såkaldte ”Finanspagt”.

Baggrunden for besøget var selvfølgelig, at den irske befolkning – som den eneste – får lov til at stemme om finanstraktaten. Denne afstemning finder sted torsdag den 31. maj. I øvrigt samme dag, som folketinget stemmer om Danmarks tilslutning til finanstraktaten – og om et beslutningsforslag fra Enhedslisten om udskrivelse af en folkeafstemning i Danmark.

Enhedslistens beslutningsforslag har foreløbig fået opbakning fra Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, mens de forenede EU-partier siger nej til en folkeafstemning. Det gjorde de tilsvarende partier også i Irland, men den irske forfatning tvang dem til at spørge folket.

Derfor brugte jeg selvfølgelig også lejligheden til at lykønske den irske befolkning med deres demokratiske forfatning på dette punkt og med, at de får lov til at tage stilling til finanstraktaten.

Irland er et af de lande i EU, som er hårdest ramt af gældskrisen. Ikke på grund af den offentlige sektors overforbrug, men på grund af tøjlesløse spekulanter, som bragte hele det irske banksystem i knæ. Bl.a. på krav fra EU gik regeringen ind og overtog gælden. På en enkelt nat forvandlede den irske stat sig fra at være i økonomisk balance til at være dybt forgældet. Profitten blev privatiseret, mens gælden blev nationaliseret!

For at finansiere spekulanternes gæld har den irske regering optaget store lån i EU og i IMF. Prisen for disse lån har været voldsomme nedskæringer, først og fremmest i den offentlige velfærd. Nedskæringer, som har ramt de syge og de fattige hårdest. For de 10% dårligst stillede familier faldt købekraften i 2008-2009 med 26%. Til sammenligning steg den i samme periode med 8% for de 10% bedst stillede familier. Og fra 2008 til i dag er arbejdsløsheden steget fra 4,6% til 14,7%.

Irlands tilslutning til finanstraktaten – eller nedskæringstraktaten, som den kaldes af mange irere – vil gøre denne situation endnu værre. Ud over de nedskæringer, som allerede er gennemført eller vedtaget, så vil finanstraktatens krav om et strukturelt underskud på højst 0,5% betyde, at Irland i 2015 skal skære yderligere 6 milliarder euro ud af budgettet.

For at få en idé om, hvad det egentlig vil betyde, så svarer dette beløb til de store nedskæringer på sundhedsbudgettet, som er blevet gennemført i 2012 – blot ganget med elleve! Eller det svarer til 2/3 af det samlede uddannelsesbudget for 2012. Den slags nedskæringer kan naturligvis ikke gennemføres, uden at det får katastrofale konsekvenser for almindelige mennesker.

Alligevel peger meningsmålingerne på, at et flertal af irerne vil stemme ja til traktaten. Det kan synes mærkeligt, især fordi den irske regering, som anbefaler traktaten, styrtdykker i de samme meningsmålinger, mens nej-sidens partier går frem. Fænomenet kan forklares med ét ord: Frygt!

Den irske regering truer nemlig med, at hvis Irland ikke tilslutter sig Finanstraktaten, så kan landet ikke få lån via euro-landenes nye låneordning, ESM (European Stability Mechanism), som snart træder i kraft. Og da bunden er gået ud af den irske økonomi i kraft af de mange nedskæringer, så forventer alle, at Irland skal have disse ESM-lån for overhovedet at kunne betale f.eks. sine offentlige ansatte. Så i al sin enkelhed lyder den slet skjulte trussel: Stem ja til finanstraktaten eller mist dit job!

Og den irske regering har faktisk ret i, at en helt ny tilføjelse til ESM-traktaten forudsætter, at lande skal have tilsluttet sig finanstraktaten for at kunne få lån. Men hvad den irske regering ikke siger er, at denne tilføjelse er vedtaget i enstemmighed af euro-landene og altså med den irske regerings aktive tilslutning. Faktisk er
reglerne sådan, at hvis bare én regering havde sagt nej, så var den tilføjelse slet ikke blevet indføjet.

Disse kendsgerninger afspejler et beskidt dobbeltspil: På den ene side truer den irske regering befolkningen til at stemme ja til finanstraktaten med henvisning til, at Irland ellers ikke kan låne penge fra ESM. Og på den anden side er det den irske regering selv, som har sørget for at få indføjet de linjer i ESM-traktaten, som overhovedet gør denne trussel mulig.

Det rejser et meget interessant spørgsmål: Hvad skal man egentlig kalde en regering, som bag lukkede døre og i ledtog med fremmede magter fratager dens eget folk demokratiske handlemuligheder?

Annonce